23948sdkhjf

Teknikgruppen fortsætter samarbejdet med NCC

Installationsfirmaet C. Erichsen & søn A/S, som er del af Teknikgruppen, skal de næste to år stå for el-entreprisen på et nyt stort psykiatribyggeri i Esbjerg.
Det skriver JydskeVestkysten.

- Med projektet i Esbjerg, som varer omkring to år og har en værdi af 17 mio. kr. på el entreprisen, skal der bruges en del folk. Samtidig må vi ikke slække på at servicere vore andre kunder, siger direktør i C. Erichsen & søn, Karsten Friis Nielsen, til avisen.

C. Erichsen & søn, der er del af elinstallationsvirksomheden Teknikgruppen, arbejder på projektet sammen med NCC, der har hovedentreprisen på udbygningen af Esbjerg Psykiatriske Afdeling. Tidligere har parterne arbejdet sammen på Campus Varde.

12.000 m² psykiatribyggeri
Udbygning af Esbjerg Psykiatrisk Afdeling startede den 2. januar 2013 og skal efter planen være gennemført medio 2015.

Etape 1 af projektet omfatter nybygning af tre sengeafsnit, serviceafsnit samt ny motionshal. Etape 2 omfatter ombygning af og tilbygning til det eksisterende sengeafsnit og den eksisterende hovedbygning, som blandt andet får nyt køkken og kantine, administrationsbygning og en tilbygning med patientmodtagelse. I alt er der tale om ca. 6.100 m² nybygning, ca. 6.000 m² ombygning samt et tunnelanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078