23948sdkhjf

Odense allierer sig med Kompan

Odense Kommune går sammen med legepladsproducenten Kompan om at skabe en legerute igennem den centrale del af Odense. Første del af ruten indvies den 3. juni 2013.
Ruten består af ni helt nye, forskellige lege- og aktivitetspladser i de grønne områder langs Odense Å, som skal byde byens borgere og turister op til leg og bevægelse. Ved at følge stisystemet langs åen og gøre mindre afstikkere ind i nærliggende parker, kan man ad en rute på ca. seks km besøge alle de nye lege- og aktivitetspladser. Legepladserne er placeret, så de både er et tilbud til lokalområdets beboere, motionister og til de mange turister i byen.

- Jeg er meget begejstret for, at vi sammen med Kompan kan indvie Legeruten til sommer. Det har været en vigtig opgave for mig, at vi sammen får skabt Legeruten, så vi kan give odenseanerne et nyt attraktivt, spændende og udfordrende uderum, hvor både børn og voksne kan slå sig løs. Legeruten gør Odenses vision ”At lege er at leve” nærværende og helt konkret for byens borgere og turister, siger by- og kulturrådmand Steen Møller, og fortsætter:

- Samtidig er samarbejdet med Kompan et rigtig godt eksempel på, hvordan vi i Odense Kommune gerne vil indgå i værdiskabende samarbejder med ikke mindst lokale virksomheder. Alt sammen for at skabe attraktive tilbud til gavn for byens borgere.

Legeredskaberne til lege- og aktivitetspladserne på ruten har været i udbud, der er blevet vundet af Kompan, der har hovedsæde i Odense og eksporterer til mere end 60 lande.

Hele Legeruten forventes klar til brug i midten af juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094