Solcellegrossist etablerer sig i Danmark
Den tyske solcellegrossist Krannich Solar etablerer eget salgs- og logistik kontor i Tommerup på Fyn.
- Vi vurderer, at det danske marked idag er et mere "realistisk" marked end for bare sidste år. Det vil sige, elinstallatørerne ved hvad de har brug for, og der stilles krav til kompetent rådgivning. Med vores komplette produktprogtram kombineret med en stærk rådgivning, er vi overbeviste om, at der er en plads til Krannich Solar på det danske marked, skriver solcellegrossisten i en pressemeddelelse.
Indehaveren af Krannich Solar Gruppen, Kurt Krannich, startede med selv at montere solceller i Tyskland i 1995. Siden har han udviklet firmaet fra at være en installatørvirksomhed til en international systemudbyder.
Krannich Solar har 330 medarbejdere og kontorere i flere Europæiske lande. Krannich Solar etablerer sig sideløbende i Schweiz og Holland, og senest har vi etableret kontor i Japan, Australien og kontor nummer to i USA.