23948sdkhjf

Plan for at genopbygge Lykkegårdsskolen

Ny tidsplan satser på de værst skimmelramte bygninger på Lykkesgårdskolen i Varde i sommerferien bliver jævnet med jorden og forbereder byggestart i 2014.
Det fremgår af en ny tidsplan for renovering og genopbygning af skolen, der ved skolestart i august måtte flytte halvdelen af eleverne til den gamle handelsskole på grund af skimmelsvamp. Planen lægger op til at udarbejde et visionsprojekt for at genopbygge skolen til 0.-9. klasse, og alternativt 0.-6. klasse hvis det nyvalgte byråd næste år ændrer skolestrukturen for de ældste klassetrin i Varde by.

Det nuværende byråd tager stilling til tidsplan, visionsprojekt og økonomi 2. juli. De 20 mio. kr., der foreløbig er øremærket til genopbygningen, forslår ikke:

- Jeg er overbevist om, at vi 2. juli beslutter at sætte processen i gang for at genopbygge til i første omgang 0.-6. klasse. Vi tager hul på arbejdet med en masterplan for skolen og går også efter at komme i gang med at rive bygninger ned allerede i sommerferien, så vi undgår, at eleverne er der, mens det støver, siger formand for udvalget for børn og undervisning Karl Haahr.

Tidsplanen lægger op til at udbyde arbejdet med visionsprojektet allerede i foråret og at inddrage brugere i processen i maj-juni. Byggeprogrammet bliver udarbejdet i efteråret, og dermed vil man være klar til byggestart i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079