23948sdkhjf

Stor ordre til Velfac i Odense

Flere end 2.000 Velfac-vinduer og døre skal energiforbedre Boligforeningen Kristiansdals afdeling, Heliosvænget, i Odense.
I april påbegynder Boligforeningen Kristiansdal en stor renovering af afdelingen Heliosvænget i Odense, som består af 38 karéer af rækkehuse opført i 1978.

Ønsket fra afdelingens side har været at udskifte vinduer og døre til mere energirigtige modeller. Valget er faldet på Velfac, der skal levere ikke mindre end 2.035 vinduer og døre.

- Velfac blev valgt som leverandør af flere grunde. Det var vigtigt for os, at vinduesrenoveringen bliver udført med respekt for byggeriets oprindelige udtryk. Velfacs "Ribo Alu"-vinduer viste sig at opfylde vores behov, fordi de er specielt designet til renovering. Samtidig er de energirigtige og kræver ikke meget vedligeholdelse, hvilket er godt for afdelingens økonomi og beboerne fremover, forklarer inspektør Carsten Friis fra Boligforeningen Kristiansdal.

- Det er ikke så tit i dagens Danmark, at vi ser ordrer i den størrelsesorden, så naturligvis er vi meget stolte over at kunne levere vores nye vinduesserie, siger salgskonsulent Kenneth Hansen fra Velfac.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078