23948sdkhjf

Direktør forlader MT Højgaard tidligere end ventet

Koncernøkonomidirektør Flemming Steen fået en ny stilling og fratræder ultimo april.
Tilbage i januar offentliggjorde MT Højgaard, at koncernøkonomidirektør (CFO) Flemming Steen havde takket ja til et tilbud om at blive koncerndirektør og CFO i Clipper Group.

Oprindeligt var planen, at Flemming Steens fratrædelse ville få virkning med udgangen af august, men det bliver nu i stedet med udgangen af april.

Flemming Steen kom til MT Højgaard i oktober 2011 og har spillet en central rolle i de betydelige omlægninger, der er gennemført i det seneste års tid. Med skiftet til Clipper Group vender han nu tilbage til shippingbranchen, hvor han tidligere har arbejdet.

Fra 1. maj 2013 udgøres direktionen for MT Højgaard-koncernen og moderselskabet MT Højgaard A/S af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann (CEO) og koncerndirektør Søren Ulslev (COO).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.123