23948sdkhjf

400 kvadratmeter B&O-byggeri på Torvet i Herning

Økonomi- og erhvervsudvalget har sagt god for at sælge den omstridte grund på Torvet til B&O. Nu venter det samlede byråds blåstempling.
Der skriver AOH.dk.

Hvis B&O får lov at købe grunden bliver Herning den første by i verden, der får B&O’s bud på fremtidens butik. Og meget tyder på, at byggeriet bliver en realitet. Herning Byråds økonomi- og erhvervsudvalg sagde således i mandags ja til at sælge gruspladsen i den nordlige ende af Torvet til B&O.

- Byrådets byplanudvalg har godkendt byggeriets udseende. Vi har lagt meget vægt på det æstetiske. Vi har i økonomi- og erhvervsudvalget godkendt salget til den pris, der er budt, siger borgmester Lars Krarup (V) til AOH.dk.

Borgmesteren ønsker ikke at oplyse salgsprisen, før salget er endelig godkendt af byrådet.

Socialdemokraterne i kommunen er imidlertid ikke begejstrede for et hurtigt salg. De mener nemlig, at borgerne burde være blevet spurgt i forbindelse med salget, da det er en mere end 20 år gammel lokalplan, der tillader byggeriet.

Går salget igennem vil B&O bygge en 400 etagekvadratmeter stor butik i to etager, som skal fyldes med alskens elektronik. Det skriver AOH.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078