23948sdkhjf

600.000 kr. til ungdomspark

Lokale og Anlægsfonden har valgt at støtte etableringen af en ny ungdomspark i Hvissinge i Glostrup Kommune med 600.000 kr.
Ungdomsparken bliver anlagt tæt ved skolen og idrætshallen i Hvissinge i Glostrup Kommune.

Området på i alt 12.000 m² bliver udstyret med en moderne multibane, der både kan bruges til forskellige boldspil, klatring, parkour og opholdssted. Parkens grønne områder gennembrydes af et stinet, hvor der både kan cykles og løbes. Langs stierne er der forskellige aktivitetsmuligheder som forhindringsbane, klatrenet, crossfit og balancetræning.

I alt vil Ungdomsparken i Hvissinge koste 2,6 mio. kr. at opføre. Da Glostrup Kommune har bevilget 2 mio. kr. og Lokale og Anlægsfonden har bevilget 600.000 kr. er projektet fuldt finansieret. Ungdomsparken er tegnet af sbs rådgivning.

- Jeg er glad for, at Lokale og Anlægsfonden synes vores forslag til en ungdomspark her i Glostrup er så seriøst og spændende, at de har valgt at give tilskud til byggeriet. Det må siges at være en blåstempling af hele projektet. Ungdomsparken skal være med til at gøre Glostrup til et endnu bedre og sjovere sted at vokse op. Samtidig skal byggeriet af ungdomsparken følge den røde tråd, der er bag rigtig meget af det, vi laver, nemlig at gøre Glostrup til en sund by i bevægelse, siger John Engelhardt, borgmester i Glostrup Kommune.

- Ungdomsparken er et interessant eksempel på, hvordan en moderne aktivitetspark kan målrettes børn og unge og samtidig fungere som et bindeled mellem skole, idrætshal, beboelsesområde og det store naturområde, som Vestskoven udgør, lyder det fra Torben Frølich, der erdirektør i Lokale og Anlægsfonden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172