Sundhedshus slog dørene op i Vallensbæk
Over 200 Vallensbækborgere var mødt frem til åbningen af det nye sundhedshus i Vallensbæk Nordmark.
Der var bestilt godt vejr til den festlige indvielse, som blandt andet bød på frisklavede pandekager, kål-bowling og zumbadans, hvor især den zuperzunde zebra Zibelle gav den gas.
Det var også muligt at hilse på de to læger, der fremover skal have deres praksis i huset.
Vallensbæk har tidligere afsat 1,5 mio. kr. til etablering af sundhedshuset, som er del af kommunens vision kaldet "Det hele menneske i fremtidens boligby."