23948sdkhjf

Så let som at bygge med Lego

Tømrermester Richo Wisholm, Slagelse, har ene mand opført sit nye passivhus. Små tre måneder har det taget ham at opføre råhuset.
- Jeg vil vove den påstand, at enhver, der har bare et minimum af håndværksmæssig kunnen, vil kunne opføre sit eget passivhus. Det er ligeså let som at bygge med Lego, udtaler tømrermester Richo Wisholm om det fritidsprojekt, som har optaget ham de seneste 10 måneder: At opføre sit eget 300 m² store passivhus i Slotsbjergby lidt uden for Slagelse på Sjælland.

- Desværre er passivhuse endnu et yderst sjældent syn i Danmark, men det kommer til at ændre sig, for isolering og lavenergi er fremtiden inden for byggeriet, fortsætter tømrermesteren.

Indervæk, isolering og facade i et
Årsagen til Richo Wisholms begejstring er den højisolerende byggeblok fra Xella. Den er designet, så den på én gang udgør indervæg, isolering og facade i råhuset. Richo Wisholm hørte første gang om den for et lille års tid siden:

- Jeg snakkede med nogle murere, der havde været på kursus hos Xella, og de var meget positive over for den nye byggeblok, fordi den pludselig gjorde det muligt at opføre hele råhuset i ét materiale fra én leverandør i én arbejdsgang, så man sparede arbejdstimer og minimerede spild. Jeg tænkte: Sådan et projekt vil jeg da prøve at kaste mig ud i!

Som sagt så gjort: Da tegningerne til det nye hus var færdige, kontaktede Richo Wisholm Xella, som leverede 90 tons blokke, og tre måneder senere havde han selv opført råhuset.

Richo Wisholm har allerede fået meget positiv opmærksomhed for sit ny passivhus og skal i den nærmeste fremtid i gang med at opføre endnu et passivhus i området for en privat bygherre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095