23948sdkhjf

Opkøb i materielbranchen

Materielhuset A/S overtager Svema Bygningsartikler A/S.
- Vi har nu igennem 40 år leveret mange tusinde stiger og stilladser til byggebranchen i Danmark. Igennem de sidste år har markedet dog bevæget sig hen imod konsolidering i markedet, og vores business to business kunder har valgt at samle deres indkøb hos få leverandører, som kan levere mange forskellige varer.

Sådan lyder direktør Carsten Sørensens forklaring på, hvorfor ledelsen i Svema Bygningsartikler nu overlader aktiviteterne til Materielhuset.

Det var Carsten Sørensen selv, der henvendte sig til Materielhuset med et tilbud, og for indehaver Finn Paulsen var det ikke en svær beslutning:

- Efter at have været i markedet for stiger og stilladser i snart 10 år, og at have oplevet en finanskrise af de værre, føler vi nu, at markedet er på vej i den rigtige retning igen. Beslutningen om at overtage Svema Bygningsartikler falder godt i tråd med vores tidligere køb af Unihak og Svenstrup Træindustri. Begge firmaer er i dag en del af Materielhuset, og vi synes, at tiden er inde til at gå videre i den konsolidering, som sker i branchen i øjeblikket. En konsolidering, som er nødvendig for at vi kan opnå større fordele i vores indkøb og dermed leve op til de mange krav, som vores mange kunder stiller til os omkring pris og kvalitet, siger han.

Carsten Sørensen vil i fremtiden beskæftige sig med udlejning af sikkerhedsnet i virksomheden Svema Udlejning ApS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078