Stort hotelbyggeri på tegnebrættet
Arp-Hansen er på vej med et nyt hotel i København.
- Lige nu afventer vi svar fra kommunen om byggetilladelse, men hvis det går igennem, bygger vi et hotel med 340 værelser, siger selskabets adm. direktør, Dorte Krak, til dagbladet Børsen.
Ifølge Børsen er der tale om et byggeri, som er stort set identisk med det to-stjernede Wakeup Copenhagen på Kalvebod Brygge.
Dorte Krak oplyser endvidere, at selskabets hotelprojekt på Marmormolen til gengæld er droppet. Her har Arp-Hansen haft option på en grund, men udsigten til mange års byggerod har fået ledelsen til at indstille planerne.