23948sdkhjf

Ugens Grin - ledelsens sprog!

Få en god start på weekenden med ugens skæve indslag fra redaktionen på Building Supply…
Ledelsen i et firma kan ofte bruge nogle lidt diffuse vendinger, når de udtrykker sig. Her er nogle få oversættelser, der vil gøre det nemmere for dig at forstå, hvad dine overordnede i virkeligheden siger.

Ledelses-sprog: Du må udvise en vis portion fleksibilitet.
Oversættelse: Du skal gøre det, uanset om du vil eller ej.

Ledelses-sprog: Du må se det i et større perspektiv.
Oversættelse: Min chef synes, det er en god idé.

Ledelses-sprog: Det kan ikke lade sig gøre. Det er upraktisk. Det duer ikke.
Oversættelse: Jeg ved ikke, hvordan man gør det.

Ledelses-sprog: Det lyder meget interessant.
Oversættelse: Jeg er uenig.

Ledelses-sprog: Jeg er ikke helt uenig med dig.
Oversættelse: Du har måske ret, men jeg er ligeglad.

Ledelses-sprog: Du har øjensynligt lagt meget arbejde i dette.
Oversættelse: Det er elendigt.

Ledelses-sprog: Hjælp mig med at forstå det.
Oversættelse: Jeg aner ikke hvad du taler om, og det tror jeg faktisk heller ikke du gør.

Ledelses-sprog: Jeg forstod ikke helt den e-mail, du havde sendt til mig. Kan du give mig et hurtigt referat?
Oversættelse: Jeg kan stadig ikke finde ud af hvordan man åbner e-mail programmet.

Ledelses-sprog: Vi vil gerne have dig til at være lederen af dette projekt.
Oversættelse: Jeg vil have mulighed for at give dig skylden for mine fejltagelser.

Ledelses-sprog: Du forstår simpelthen ikke vores marked.
Oversættelse: Vi forstår ikke vores marked.

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Building Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i fredagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.


Læs flere Ugens Grin:
Hørt under jobsamtalen
Hvem tør nu kalde sig supersælger?
Lad altid projektlederen tale først!
Finanskrisehumor!
Kendte ordsprog i ny forklædning

Kilde: Totaltiorden.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078