Ny Distriktsansvarlig hos Moland
Hos Moland i Skive har man besluttet at udbygge salgsorganisationen på Sjælland. Morten Andersen, der i mere end 10 år har håndteret balancen mellem at hjælpe kunder og samtidig bearbejde projekter med lange tidshorisonter, får nu hjælp på salgsfronten.
Morten Andersen, har i mere end 10 år håndteret balancen mellem at hjælpe kunder i det daglige og samtidig bearbejde projekter med ofte meget lange tidshorisonter. Den balance er ikke altid lige nem, så for at Morten kan koncentrere sig om projektsalget, har Moland ansat Tina Herlet. Tina kommer fra en stilling hos Snickers Workwear og bliver ansat som nysforhandlersælger.
Tina har for år tilbage været ansat i gulvbranchen, men vigtigst er hun et kendt ansigt hos mange af Molands kunder, og hos virksomheden i Skive er man overbeviste om at Tina og Morten i samarbejde vil give kunderne en endnu bedre service i det daglige.
Rent praktisk betyder det, at når Tina er landet og kørt godt ind i distriktet på Sjælland, vil hun være kundernes daglige kontaktperson, mens Morten løbende vil glide mere og mere over i decideret projektbearbejdning.
Tina og Morten er på fælles turné på Sjælland det næste stykke tid og kan kontaktes via følgende oplysninger:
Tina Herlet
Tlf.: 22 22 29 11
Mail: the@moland.dk
Morten Andersen
Tlf.: 22 22 29 07
Mail: man@moland.dk