23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny direktør for Specialer i Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen er en moderne teknikpartner, med fokus på digitalisering og grøn omstilling, der i dag spiller en afgørende rolle for væsentlige dele af samfundet. Den position skal Christian Bork Andersen hjælpe med at udvikle, og videreføre, når han tiltræder stillingen som direktør for Specialer den 1. maj 2025.

Christian Bork Andersen kommer fra en stilling som Head of Northern Europe hos Nilfisk, hvor han har været ansvarlig for at udvikle og drive deres salg, service og kundeforretning på tværs af seks lande. I Kemp & Lauritzen bliver han en del af virksomhedens øverste ledelse, hvor han skal sikre den fortsatte udvikling af forretningsområderne i Specialer, og samtidig bidrage til Kemp & Lauritzens samlede strategiske udvikling. Peter Kaas Hammer, der er adm. direktør i Kemp & Lauritzen, glæder sig til at få Christian med på holdet: 

- I Kemp & Lauritzen har vi en viden, størrelse og rækkevidde, der betyder, at vi dækker hele paletten af tekniske ydelser, og meget mere til. Vores rolle i den grønne omstilling, og i omstillingen af energiinfrastrukturen er stor, og samtidig stiger kompleksiteten indenfor bæredygtigheds- og digitaliseringsopgaverne, som ikke alle kan løse - men det kan vi. Med Christian ombord ser vi frem til at arbejde videre med vores mål om at være Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner – og én af landets bedste arbejdspladser, siger Peter Kaas Hammer. 

Christian Bork Andersen glæder sig til at blive en del af en virksomhed, der med flere end 9000 kunder, leverer teknikløsninger i alle skalaer, og opererer i sektorer og brancher, der går på tværs af det danske samfund.

- Kemp & Lauritzen er på få år gået fra at være en traditionel teknikinstallatør, til at være en grøn og digital teknikpartner, der hele tiden udvikler deres tekniske løsninger, til gavn for kunderne, medarbejderne og samfundet som helhed. Det arbejde glæder jeg mig utrolig meget til at udvikle og styrke, sammen med alle mine kommende kollegaer i Kemp & Lauritzen, der er kendte for at gøre sig umage og tage kvalitet personligt, siger Christian Bork Andersen. 

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719

Kontaktperson

KT
Karen Thure
Kommunikations og marketingschef
+45 22211014 KATH@kemp-lauritzen.dk

Send til en kollega

0.042