23948sdkhjf
Del siden
Annonce

JCB - verdens bedste!

JCB har netop lanceret sin nyeste generation af 3CX og 4CX rendegravere. Den udmærker sig ved, at mange af dens gode egenskaber er bevaret, men nu opstår i en ny og mere effektiv udgave.

Der er taget et markant skridt i udviklingen af den velkendte JCB CX rendegraver, der i flere år har været en af markedets mest udbredte linjer inden for denne alsidige entreprenørmaskine. Der er gjort et stort arbejde for at gøre maskinerne endnu mere betjeningsvenlige, ligesom miljøet tilgodeses gennem en række nyudviklinger.

De nye JCB CX rendegravere er således endnu mere brændstoføkonomiske – forbruget kan formindskes med op til 16% – på grund af den variable hydraulik, der er på de modeller, der lanceres i Danmark.
Et helt nyt bremsesystem, Power Brakes, der bruger den eksisterende hydraulikolie, bremser fantastisk godt. Bremsepedalen er nu også mere ergonomisk rigtig, da maskinføreren nu kan nøjes med at vippe foden.
Kabinen er også forbedret og mere komfortabel for føreren. Hele kabinens interiør er fornyet, så den udgør en særdeles behagelig og effektiv arbejdsplads. Blandt andet gør de nye knapper med LED-lys betjeningen meget nemmere. Frontruden har nu indbygget opvarmning, hvilket er en stor nyhed. Desuden kan der nu fås en kaffemaskine til montering i kabinen. Endnu en god nyhed er, at JCB rendegraveren nu er monteret med otte arbejdslys: fire i front og fire bagtil, som frit kan indstilles efter behov.
Et nyt og forbedret udtag på gravearmen gør det muligt at få hammerudtag og low flow/high flow i én rørføring.
Råt look
Designet af den nye JCB rendegraver giver maskinen et mere råt og moderne præg. De skarpe linjer samt den nye skrå front giver også et meget bedre udsyn for maskinføreren,. Kontravægten og kølergitteret er også markant ændret til et mere aggressivt look. Fronthjelmens nye design gør den langt nemmere at åbne og giver let adgang til motoren.

EcoDig
Det såkaldte EcoDig system gør det muligt at arbejde ved lavere omdrejningshastighed uden virkning på effektiviteten. De lavere omdrejningshastigheder reducerer brændstofforbruget og nedsætter også støjen både i og udenfor kabinen med stor betydning for føreren og omgivelser.

EcoRoad
Dette system består af Torque Lock og Smooth Ride System (SRS). Det er udviklet af JCB og har været monteret på 4CX i Danmark. Det er nu muligt at få systemet på alle modeller. Torque Lock systemet låser converteren, så der kommer direkte træk til hjulene. Dette reducerer brændstofforbruget med helt op til 25 % ved vejtransport og nedsætter desuden køretiden med op til 10 %.
Smooth Ride System (SRS/lastaffjedning af frontskovl) gør maskinen meget stabil både under læsning og kørsel og giver maskinføreren yderligere komfort.

Yderligere information: Nicolaisen & Larsen A/S, salgschef Dennis Faurby, tlf. 70 10 12 14.

Illustrationen viser en række af de områder, hvor den nye JCB CX linje er videreudviklet.

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615

Send til en kollega

0.047