23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Præcisionsoprensning af forurenet sediment i svensk havn

Høj Nordic Marine Contractor er i gang med et teknisk krævende oprensningsprojekt, hvor forurenet sediment fjernes med stor præcision for at sikre en sikker og miljømæssigt forsvarlig håndtering.

Projektet gennemføres med fartøjer i Høj Nordic Marine Contractors specialiserede flåde, Lea Høj og splitprammen EH3, i tæt samarbejde med en ekstern graveflåde.

Arbejdet udføres i et lavvandsområde, hvilket stiller store krav til præcision og planlægning. For at undgå overgravning, som kan føre til unødige håndteringsomkostninger, opererer Høj Nordic Marine Contractor med meget små tolerancer på de ønskede dybder. I de områder, hvor Lea Høj ikke kan navigere, assisterer samarbejdspartnerens graveflåde.

"Oprensning af forurenet sediment er en nøje kontrolleret proces, hvor både sikkerhed og miljøhensyn er i fokus. Vores erfarne team og avancerede udstyr sikrer, at arbejdet udføres med stor præcision, så spild minimeres, og håndteringen sker efter de højeste standarder," fortæller CEO Michael Normann, Høj Nordic Marine Contractor.

Det opgravede materiale losses i Høj Nordic Marine Contractors splitpram EH3, som ligger langs kajen. Herfra omlastes det til lastbiler for videre behandling på landdepot for forurenede materialer. Under hele processen er det afgørende at forhindre spild i havnebassinet, hvilket stiller store krav til vores metoder og samarbejde.

Projektet demonstrerer Høj Nordic Marine Contractors ekspertise inden for præcisionsoprensning og håndtering af komplekse marine miljøopgaver.

Find de tekniske data på de involverede skibe her M/S Lea Høj og EH3

(foto er ikke fra omtalte sag)

Høj Nordic Marine Contractor A/S
Blumersgade 8B, st
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31474701

Kontaktperson

MN

Send til en kollega

0.047