23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nordic Filtration - Mød Casper

Hos Nordic Filtration har vi flere ansatte, der har hver deres ansvarsområde - hvem er de og hvad laver de når det ikke er arbejdet der kalder?

Udløber
31. december 2025

Mød Casper – Et lysende talent inden for fodbold og hovedregning

Casper bærer – som flere andre i virksomheden – flere kasketter i sin dagligdag. Han har det ledende ansvar for salgsafdelingen og holder samtidig et skarpt overblik over alle indkøb fra vores leverandører verden over.

Når der skal jongleres med tal – både i salg og indkøb – er det vigtigt at have hovedet skruet godt på, og det kan man roligt sige, at Casper har. Han har en næsten uhyggelig evne til lynhurtigt at løse regnestykker eller til at fortælle os, hvor mange sekunder der er til det næste store event i hans – eller kollegaernes – liv. 😉

Ud over salg og indkøb har Casper også en sund interesse for de andre afdelinger i virksomheden. Han ønsker et bredt indblik i, hvordan tingene står til, og hvordan hans kollegaer har det.

Det er dog ikke kun på arbejdspladsen, at Casper er et socialt menneske. Fritiden bruges sammen med venner og familie – både derhjemme og gerne til arrangementer i byen.

Når hovedet skal tømmes for hverdagens tanker, snører Casper et par gode sko og tager gerne en længere tur ud i det fri – noget, vi andre forsøger at efterligne, men det bliver ofte ved tanken.

For de fleste ville en lang gåtur være mere end rigeligt. Men ikke for Casper. I 2025 har han nemlig genoptaget sin karriere inden for fodboldens verden. Til den kommende sæson venter en række spændende opgør i Serie 3.

Bonusinfo: Casper er i perioder særligt glad for en hvid Monster eller en Booster – så længe de er sukkerfri. Har du aftalt et møde med ham? Så ved du, hvad du skal tage med. 😉

Vi er alle glade for Casper – og det ved vi også, at vores kunder er. Så giv ham en high-five gennem telefonen eller på mail næste gang, du har kontakt med ham – det vil han elske!

Casper og hans kollegaer sidder altid klar til at hjælpe med filtreringsorienterede spørgsmål på info@nordicfiltration.com & +45 72 25 10 00 - Besøg vores webshop her: https://nordicfiltration.com/dk/ 

Nordic Filtration
Glasvænget 6
5492 Vissenbjerg
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39216280

Kontaktperson

NF
Nordic Filtration
info@nordicfiltration.com

Send til en kollega

0.046