23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sundolitt lancerer højeffektiv grå drænplade som del af White to Grey-kampagne

Nu bliver det også lettere at sænke byggeriets klimaaftryk med nye drænplader. Sundolitt lancerer det nyeste produkt i sin Climate-serie, som består af højeffektiv grå EPS.

Snart er det muligt at optimere materialeforbruget, når man skal sikre effektivt dræn og isolering af kældre. Sundolitt lancerer drænplader som det nyeste produkt i sin Climate-serie.

Hele serien består af højeffektive, grå isoleringsprodukter. Det er tilsætningen af kulstoffet grafit, der giver den grå farve og den øgede effekt. Markedet har allerede taget de grå versioner af de mest udbredte pladeprodukter til sig, og besparelserne i hele byggeriets værdikæde er veldokumenterede.

"Nu glæder vi os til at udvide den gevinst, vores kunder allerede kender, til kældervægge i såvel nybyg som renoveringer," siger Henrik Vasylyeva, direktør i Sundolitt Danmark.

Drænplader med cirka 20 % bedre isoleringsevne

Tilsætningen af grafit giver en øget isoleringsevne på cirka 20 %. Derfor er alle Climate-produkterne tilsvarende tyndere end deres hvide modstykker. Der er altså en stor besparelse at hente ved blot at skifte til en grå og tyndere version af de produkter, man allerede er vant til at bruge. Den sparede mængde isolering sparer på knappe råvarer og er let at se i pladsen på lastbiler og på byggepladserne.

Tyndere produkter er også lettere for håndværkerne at håndtere, hvilket er med til at gavne det enkelte byggeris profil, fordi der stadig bliver større opmærksomhed på at undgå blandt andet tunge løft. Udover den øgede effekt, ændrede farve og tyndere form er alt det håndgribelige ved det gamle. Climate drænplader har fræsede riller under en limet fiberdug, som sikrer den gode dræningseffekt.

Sundolitt udstiller de nye drænplader side om side med de gamle hvide drænplader på messen Byggeri '25 i Fredericia 18.-21. Marts. På messestand D5405 kan du tydeligt se, hvor meget de nye plader kan spare i byggeriet. Sundolitts medarbejdere står klar til at tale om, hvordan de næste skridt i White to Grey-kampagnen vil bidrage til, at byggebranchen kan leve op til de kommende skærpninger i klimakravene.

På messen kan du også se Sundolitts innovative funderingskoncept til bløde byggegrunde, som er indstillet til Byggeriets Klimapris. Konceptet er udviklet i samarbejde med en række andre erfarne aktører inden for fundering og kan spare op til 80 % beton.

Sundolitt A/S
Krog Skolevej 3
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35909117

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047