Case: Optiker løftede kundeoplevelsen med ny inventarbelysning
Farstad Optik i Silkeborg satte brillen i centrum ved at skifte spots og glashylder ud med nyt inventar med integreret LED.
Selv om store dele af detailhandlen er presset af stigende e-handel, har de fysiske butikker en fordel, som webshops ikke kan efterligne – nemlig kundeoplevelsen. Her handler det ikke kun om god service i traditionel forstand men i ligeså høj grad om indretningen, hvor inventar og belysning spiller en afgørende rolle, både når det gælder stemning, funktionalitet og endda salg.
Savner du inspiration til LED-belysningen? Bestil Häfele Lighting Box her!
Optiker fjernede spotlightet og skabte fokus
Hos Farstad Optik i Silkeborg havde indehaver Johan Farstad gennem en længere periode overvejet, hvordan han kunne fremhæve butikkens briller mere optimalt. Brillerne stod på glashylder og blev lyst op af spots fra loftet, men løsningen fremhævede hverken brillernes farver eller detaljer optimalt.
”Spotlightet ovenfra kastede skygger gennem glashylderne og fjernede fokus fra de enkelte brillestel. Det så ganske enkelt rodet ud,” fortæller Johan Farstad.
Nyt inventar satte brillen i et nyt lys
I samarbejde med Ribu Inventarsnedkeri fandt Johan Farstad frem til en løsning, der giver brillerne fuld fokus. Glashylderne er blevet erstattet med hvide hylder beklædt med en egetræskant, mens man har fræset Loox LED-bånd diskret ind i hyldens underside.
”Med henblik på at fremhæve brillen bedst muligt, har vi valgt at placere LED-båndet forrest på hyldens underside. For at skabe et behageligt lys og en naturtro farvegengivelse har vi brugt LED-bånd med en farvetemperatur på 3000 kelvin, som er beklædt med en diffuser, der giver et blødt og ensartet lys,” forklarer Martin Bjerregaard, der er projektleder i Ribu Inventarsnedkeri.
På hylder med solbriller er LED-båndet placeret en anelse længere inde på hyldens underside med henblik på at fremhæve farven i glasset.
Læs også mere om, hvordan Häfele Lighting Box inspirerede Ribu Inventarsnedkeri til at tænke i nye baner.
Nyt interiør engagerer kunderne
Med opgraderingen af butikkens interiør har Johan Farstad oplevet, hvordan det nye inventar ikke alene er en æstetisk tilføjelse i form af et mere strømlinet og roligt udtryk – men at inventaret også bliver et aktiv i kundeoplevelsen.
”Vi har fået skabt et mere eksklusivt og stilrent udtryk, hvor materialevalg, indretning og belysning går op i en højere enhed og sætter brillen i centrum. Udover at vi selv er meget tilfredse med det nye inventar, ser vi også, at kunderne i højere grad går hen til hylderne, ser nærmere på brillerne og prøver dem på. Det skulle ikke undre mig, at det også er noget, der kommer til at afspejle sig i salgstallene,” slutter Johan Farstad.
Sådan blev Loox LED integreret i inventaret
Ribu Inventarsnedkeri har integreret Loox LED ved at fræse aluskinnen ind, så den ligger plant med undersiden af hylden. Skinnen er placeret forrest på undersiden for at rette lyset mod brillestellet, så det fremhæves bedst muligt. For at skabe et blødt, naturligt lys med en god farvegengivelse, har man anvendt Loox LED-bånd i varm hvid (3000 K) samt en diffuser i opalhvid. Strømtilførslen er ført gennem hylden og skjult bag inventarets bagpanel.
Læs mere om Loox LED eller bestil Häfele Lighting Box her!