KURSUS: Træbyggeri - Design og konstruktion
På kurset får du grundlæggende viden om design- og konstruktionsegenskaberne for træ. Vi fordyber os i byggesystemer, praktiske muligheder, udfordringer og løsninger ved projektering af træbyggeri. Du lærer om mulighederne med CLT og limtræ, får indblik i LCA for træ og info om træ ift. en samlet miljøprofil mv.
Træ er et fornybart bæredygtigt byggemateriale. Bygninger i træ kan let transformeres, er vedligeholdsvenlige, nemme at adskille og genanvendelige.
Dette, kombineret med, at byggebranchen står over for en revolution på grund af stigende muligheder for CNC-skæring, robotteknologi og digital 3D-produktion, udvider mulighederne for træ som det foretrukne byggemateriale til fremtidens byggeri. Ydermere er der effektiviseringsgevinster at hente i form af højere byggeproduktivitet, større præcision, bedre logistik og lynhurtige samlemetoder.
I en tid med stort fokus på byggeriets CO2-udledninger, er træ derfor et byggemateriale med meget stort potentiale.
Modul 1: Introduktion til træbyggeri i praksis
Du får viden om træ som byggemateriale, såvel historisk som nu og i fremtiden. Du får baggrunden for i de mange myter om træbyggeri ift. brand, fugt og akustik, og hvorfor det alligevel er en rigtig god idé at bygge med træ.
Modul 2: Konstruktion & design med CLT og limtræ
Du får grundlæggende viden om industrialiseret træbyggeri med elementer i CLT og limtræ.
2.-3. april samt 1.-2. maj 2025
Læs mere