23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Er du vores nye kontorassistent? 

GRAPHISOFT Center Danmark søger deltids-kontorassistent, der skal sørge for at hverdagen glider.

Vi har travlt og søger derfor en deltids-kontorassistent, som skal hjælpe os med at løfte en række administrative, serviceorienterede – og gerne – kreative opgaver.

Stillingen er på 20-25 timer. Vi har generelt brug for hjælp til at få hverdagen til at glide lettere, men vi er

meget fleksible i forhold til at aftale om arbejdstid, mødetidspunkter og hjemmearbejde.

Arbejdsopgaver

Er du vores nye kollega, skal du selv være med til at bestemme dine arbejdsopgaver, men som udgangspunkt søger vi en medarbejder, der kan påtage sig følgende roller:

• Kursuskoordinator med ansvar for at opdatere vores kurser på vores bookingside, koordinere medunderviser, være vært når der er kursister i huset, hvilket vi normalt har 2 dage om ugen.

• Lettere administrative opgaver, som fx opdatering af vores kundesystemer.

• Mindre indkøb ca. en gang ugentligt, kaffebrygning og servering og koordinering af vores daglige frokost.

• Modtagelse af gæster på kontoret.

Ovenstående opgaver vil ikke fylde hele din arbejdstid, så hvad du skal lave resten af tiden, afhænger af dine evner, interesser og hvilke opgavetyper du gerne vil lære mere om.

Det kunne f.eks. være lettere bogføring, regnskab og lønudbetaling. Det kunne også være grafiske opgaver og indhold til sociale medier, grafisk opsætning/design, videoproduktion, billedredigering m.v. På sigt kunne det også være lettere kundesupport og -service.

Om dig

Du har erfaring fra en lignende stilling og ønsker at finde en deltidsstilling, som du kan udvikle dig i. Vi har ikke konkrete krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men for at trives i stillingen er det vigtigt at du er serviceminded, selvledende, socialt anlagt og har gode IT-kundskaber.

Om os

Vi forhandler GRAPHISOFTs software i Danmark til rådgivere i den danske byggebranche. Vi tilbyder support og konsulentarbejde omkring BIM og digitalisering af byggeriet, og så er vi meget engagerede omkring, hvordan vi kan hjælpe til at gøre byggebranchen mere bæredygtig.

GRAPHISOFT Center Danmark er en mindre virksomhed, under Formfaktor ApS, som er kendetegnet ved en flad ledelsesstruktur og stærke sociale bånd. Vi tilbyder stor medbestemmelse, indflydelse på egne opgaver og fleksibel arbejdstid i lækre lokaler i hjertet af Nordvest. Vi går dagligt en tur sammen og har betalt frokostpause med mad fra TEKNO Eatery. Du får løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring.

Du kan læse mere om GRAPHISOFT Center Danmark her.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Så send en motiveret ansøgning og dit CV til Thomas Graabæk, indehaver og arkitekt MAA, på tg@formfaktor.dk og skriv ’Kontorassistent’ i emnefeltet.

Vi venter gerne på den helt rigtige kandidat, men da vi løbende afholder jobsamtaler, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas på +45 2628 5306 eller tg@formfaktor.dk

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.049