23948sdkhjf
Del siden
Annonce

På pension efter 30 år i ventilationsbranchen

Claus Sørensen går på pension efter en lang karriere i ventilationsbranchen.

Efter en karriere i ventilationsbranchen, der har strakt sig over knap tre årtier, går Claus Sørensen, servicechef hos HM-Ventilation a/s, på pension ved udgangen af 2024. 

Han kom til HM-Ventilation a/s i 2021 i forbindelse med virksomhedens overtagelse af aktiviteterne i vvs- og ventilationsvirksomheden Bomavent A/S. Siden har Claus Sørensen videreført de værdier, der altid har præget hans arbejde: ærlighed, tillid og troværdighed – og som servicechef har han spillet en central rolle i at sikre en smidig overgang for kunderne.

Fra tegningsarbejde til service

Med en baggrund som teknisk assistent og erfaring fra blandt andet maskinsnedkerier og maskinfabrikker i forskellige brancher landede Claus Sørensen i ventilationsbranchen i 1995, hvor han blev han oplært af erfarne ventilationsfolk.

Fra primært at stå for udarbejdelsen af AutoCAD-tegninger bevægede han sig efterhånden over i en servicerolle, hvor han blandt andet arbejdede med tilbudsberegning, teknisk rådgivning og support til kunderne.

Sundt indeklima til mange midt- og østjyder

Gennem de seneste 30 år har Claus Sørensen dermed været med til at sikre sundt indeklima i utallige midt- og østjyske bygninger.

»Jeg sender ofte projekterne og kunderne en tanke, når jeg kører forbi. Det er tilfredsstillende at vide, jeg har været med til at gøre en forskel for de mennesker, der benytter bygningerne«, siger han.

Fokus på værdi frem for pris

For Claus Sørensen har fokus på værdi frem for pris altid været fundamentet for arbejdet med servicekunder:

»Jeg har for eksempel aldrig brugt tid på at diskutere pris. En pris skal være fair for begge parter. Det skal ikke kunne betale sig for kunden at ringe til andre. Omvendt skal prisen også være fornuftig for firmaet. Ellers er det bedre at sige nej til opgaven«.

Til kollegerne giver han dette råd:

»Sæt en ære i at være ærlige og troværdige over for kunderne. Det er sådan, man bedst skaber tillid og opbygger langvarige relationer«. 

Vemodigt at sige farvel

Den seneste tid har Claus brugt på at tage rundt med servicechef Kasper Høy Jensen for at overlevere og sige farvel til mange af de kunder, han har arbejdet tæt sammen med i mange år.

»Det er da vemodigt at sige farvel. Jeg kommer til at savne branchen, kunderne og kollegerne, men jeg glæder mig også til at få mere tid til mine fritidsinteresser – og jeg kommer helt sikkert til at følge med fra sidelinjen«, slutter Claus Sørensen.

For Henrik T. Madsen, direktør i HM-Ventilation a/s, er der ingen tvivl om, at Claus Sørensen har været en vigtig del af HM-Ventilation a/s siden 2021. Han siger:

»Hans dedikation, erfaring og professionelle tilgang har sikret kunderne en pålidelig servicepartner. Claus har ydet en stor indsats og sat et solidt aftryk i forhold til at opbygge og bevare tilliden hos kunderne. På vegne af HM-Ventilation a/s sender jeg ham en stor tak og ønsker ham alt det bedste i hans nye kapitel som pensionist«. 

Serviceteamet hos HM-ventilation A/S kan forsat og fremadrettet kontaktes på: 

Kasper Høy Jensen
Servicechef
+45 60 55 62 60
khj@hm-ventilation.dk 

Henrik Hoffmann Rasmussen
Serviceleder
+45 28 93 23 77
hra@hm-ventilation.dk

Lizette Grünspahn
Servicekoordinator
+45 30 94 02 05
lgr@hm-ventilation.dk 

Og på: servicecenter@hm-ventilation.dk

HM-Ventilation a/s
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13494045

Kontaktperson

Kasper Høy Jensen
khj@hm-ventilation.dk

Send til en kollega

0.048