”Vi skal vænne os til upolerede overflader, når vi renoverer”…
for vi skal transformere meget mere, end vi gør i dag. Det mener bæredygtighedschef i EKJ Lotte Krusegaard Madsen i et debatindlæg.
”Med den klimabelastning, nybyggeri har, kan vi ikke blive med at bygge nyt, nyt, nyt!
Det er måske svært at se, hvad en gammel kontorbygning med cellekontorer, dårlig isolering og en nedslidt facade kan transformeres til. Men det er kun fantasien, der sætter grænser.
Et godt eksempel fra egne rækker er netop en kontorbygning nemlig Falcks tidligere kontor- og garageanlæg midt i København, som er omdannet til det moderne hostel Next House Copenhagen med 433 værelser, grønne tagterrasser, fire barer, en gårdhave og et ministadion.
Udover at bevare bygningens originale betonkonstruktion, der nu fremstår som synlige betonbjælker og søjler, valgte man at lade alle overflader stå upolerede og ikke alle steder nyt gulv, men blot at tyndpudse det eksisterende betondæk. Lofterne er de rå huldæk – undersiden af etageadskillelserne – og stort set al installation er synligt.
Brolagt med barrierer
Lige så givtigt det er at bevare, renovere og berige vores bygningsmasse, lige så besværligt er det. For den bæredygtige vej er brolagt med forhindringer for bygherren.
Det skyldes bl.a., at renovering og transformation ifølge Bygningsreglementet oftest skal leve op til de samme krav som nybyggeri. Heldigvis er man lige nu i gang med at revidere BR18, så reglementet i højere grad imødekommer forholdene for eksisterende bygninger.
Det er også en udfordring for bygherren at kunne renovere med et kvalitetsstempel, da de selv står med ansvaret og garantien for de genanvendte byggematerialer. Dertil kommer, at det kan være svært at finde opbevaringsplads til de byggematerialer, man river ned til senere brug.
Vælger man alligevel at renovere en bygning, er det også svært at rive nænsomt ned, så man tager hensyn til, at noget af materialet skal genbruges. Det nemmeste er bare at rive det hele ned på én gang.
Pisk eller gulerod
Det mest optimale ville være, at det i udgangspunktet var forbudt at rive en bygning ned, medmindre man kan påvise, at det ikke giver mening at bevare den, fordi bygningen er belastet af for mange skadelige stoffer som f.eks. asbest eller PCB.
En gulerod kunne være økonomisk støtte til en bygherre, der ønsker at renovere eller transformere og genbruge byggematerialerne. En nedrivningsafgift kunne derimod være en pisk for at motivere bygherren til ikke at rive ned og bygge nyt.
Vigtigst af alt er nok, at vi alle sammen skal gøre en indsats for at ændre vores mindset, så vi ikke synes, at alt skal være nyt og poleret, men gerne må være genbrugt og upoleret. Kun på den måde kan vi nedbringe klimabelastningen i byggeriet.”
Følg EKJ på LinkedIn og læs om vores arbejde og initiativer som rådgiver og en attraktiv arbejdsplads