23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAN-doors ansætter Jonas Klærke-Olesen som indkøbsassistent

Jonas Klærke-Olesen har netop afsluttet sin uddannelse som indkøbsassistent og er blevet fastansat i DAN-doors' indkøbsafdeling pr. 1. december.

Jonas har de sidste to år været elev i afdelingen, hvor han har arbejdet tæt sammen med Peter Benner og Jørn Rasmussen (Ras), som har været i DAN-doors i henholdsvis 10 og 31 år.

I løbet af sin elevtid har Jonas vist stort engagement og ansvarsfølelse, og det har gjort ham til en værdifuld del af teamet.  Med ham på holdet har vi fået et Dream Team, som supplerer hinanden med deres viden og erfaring inden for forsyningskæden, på tværs af generationer og anciennitet, og de tre udgør et stærkt hold, som skal sikre, at DAN-doors også fremover er leveringsdygtig af højkvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser. 

Vores indkøbschef, Peter Benner, har gennem de sidste 10 år optimeret vores indkøbs- og lagerstrategier med sine skarpe analytiske evner og forståelse for markedet. Han suppleres af Ras, som med 31 år i DAN-doors har en unik viden om DAN-doors' historie, processer og udvikling, og med Jonas på holdet runder vi nu cirklen med den nyeste viden, han har med sig fra sin uddannelse.

Selvom Jonas' elevtid i DAN-doors kun strækker sig over to år, har han været en del af virksomheden hele sit liv, da hans far, Torben "Klærke" Olesen, har arbejdet her i 35 år.

Mange af vores medarbejdere, ligesom Klærke, har været hos os i 30-40 år, hvilket vi er meget stolte af. Det viser, at vi har skabt en attraktiv arbejdsplads, og når næste generation vælger os som deres arbejdsplads, bliver vi ekstra stolte og taknemmelige.

Vi er meget glade for at kunne beholde Jonas i teamet og ser frem til mange flere år med endnu en Klærke!

Kender du DAN-doors?

DAN-doors er totalleverandør af døre og porte til B2B med egen udviklingsafdeling og produktion i Danmark. Gennem mere end 40 år har DAN-doors været en internationalt anerkendt dørleverandør med stærke kompetencer i specialfremstilling og kundespecifikke dørløsninger, og vi er kendt for at levere løsninger af meget høj kvalitet. DAN-doors er leverandør til alle brancher med løsninger til både køl og frost, logistik, brand, erhverv og industri.

Kontakt:
Mail: dd@dan-doors.dk
Tel: 87 93 87 00

 

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011

Send til en kollega

0.047