23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort Agromek-besøg gav stort Scantruck-salg

Både Manitou- og Komatsu-maskiner solgt direkte på udstillingen – nu skal der følges op på masser af kontakter

Fire dages Agromek - 43.197 besøgende som det største antal i ti år – og 35 maskiner solgt på messen. Sådan var status, da Scantruck-sælgerne lukkede ordrebøgerne i efter Agromek 2024. Efterfølgende er de klar til at åbne aftalebøgerne. Dem med ønsker fra Agromek-besøgende om yderligere snak om maskinkøb.

”Dem er der mange af. Vi fik en rigtig god messe med mange besøgende og salg af både Manitou-, Komatsu- og Weycor-maskiner”, fortæller markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

 

Fokus på Manitou

Maskinfirmaet havde især fokus på de røde Manitou-maskiner, som er førende med teleskoplæssere til både landbrug, industri og byggeri.

Hovedparten af de mange solgte maskiner kom fra Manitou, hvor Scantruck også viste en række af de store landbrugsteleskoplæssere. Blandt dem MLT741 og den større MLT841. I den modsatte ende af skalaen medvirkede Manitou-familiens mindste, men særdeles populære ULM412H.

 

Komatsu og Weycor

En del af Agromek-gæsterne rettede mere blikket mod de gule Komatsu-maskiner fra Scantrucks andet helt store importmærke. Det resulterede blandt andet i, at ikke færre end fire af de solgte maskiner på messen var Komatsu-minigravere.

Maskinfirmaet kunne præsentere Komatsus første el-minigraver, P33E. Det var anden gang, modellen var med på en udstilling i Danmark. Første gang var i sommer på E&H 2024, hvor maskinen imidlertid endnu ikke var klar til salg. Det var den på Agromek, og den vakte stor interesse hos entreprenør-besøgende.

Ingen Agromek uden Weycor. Den tyske producent af gummihjulslæssere har været på Scantruck-programmet siden 2006, indtil 2016 under Atlas-navnet. Maskinerne har derfor plads både i mange landbrug og på byggepladser.

 

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk

Send til en kollega

0.031