TRÆ vinder pris med barometeret sat skyhøjt mod klimavenlige løsninger
Reduce, Reuse, Recycle – de 3 R’er er flittigt brugt i det 78 meter høje træhus, TRÆ. Kun på udvalgte steder er den særlige klimavenlige FutureCem beton fra TCT anvendt.
For hvordan genanvender man brugte vindmøllevinger i stedet for at grave dem ned i den danske muld? Og hvordan går man all in, når man skal være visionær på bæredygtigt boligbyggeri anno 2024? Det har projektet TRÆ, vinderen af Den Grønne Pris ved årets Buildings Awards, svaret på.
Klimavenlige fokuspunkter i projektet 🌱 🌱
· Kasserede vindmøllevinger bliver til solafskærmning på facaden
· 2000 kasserede lysarmaturer fra Nettobutikker får nyt liv
· Bygningens trækonstruktioner lagrer optaget CO2
· Genanvendte materialer: blandt andet facadeplader, lamper, mursten, træ og termoruder
· Vidensdeling er trædesten til fremtidige projekter
Hos Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik er vi utrolig stolte over at have bidraget med trapper, repos og skaktvægge i vores klimavenlige FutureCem beton til de mange etager i det imponerende kontorhus. Det har været en spændende rejse at være en del af dette projekt og følge de mange innovative og bæredygtige valg, der er blevet truffet.
Hvis du er interesseret i at høre mere om vores klimavenlige beton til dit næste byggeprojekt, er du meget velkommen til at kontakte Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik.