23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En rød tråd: Specialdesignede postkasseanlæg som matcher arkitektur og facade

De moderne boligejendomme på Bowlinggrunden i Ikast og ved Townhouses i Herning er begge kendetegnet ved en gennemgående rød tråd i arkitekturen. De røde tegl går igen ved begge ejendomme og postkasseanlæggene er designet i den samme røde tråd.

Udløber
31. december 2028

Hos Eden Park er et postkasseanlæg mere end blot en praktisk og funktionel løsning – det er en effektiv og elegant måde at forbedre ejendommens udseende på. Med et EP Custom postkasseanlæg tilbydes mange designmuligheder, som gør det nemt at integrere anlæggene i tråd med ejendommens arkitektur og valg af materialer. Dette har været hovedfokus ved de to boligejendomme på Bowlinggrunden i Ikast og ved Townhouses i Herning. Her er der tænkt over enhver detalje, hvor postkasseanlæggene er udført i matchende RAL-farver, der harmonerer med bygningernes arkitektur og røde teglsten. Postkasseanlæggene er monteret direkte i facaden som en planforsænket løsning, hvor alle elementer smelter sammen og skaber en rød tråd.

Elegante og pladsbesparende postkasseløsninger

Bowlinggrunden i Ikast er der opført 24 moderne familieboliger i to separate bygninger. Det gav behov for en smart postkasseløsning, der var lettilgængelig for alle beboere. Derfor blev et EP Custom postkasseanlæg monteret i halvmuren mellem de to bygninger, som beboerne passerer inden fællesområdet. 

Det planforsænkede postkasseanlæg er udført i RAL-farven 8004 kobberbrun/teglrød, der matcher ejendommens døre, vinduespartier og de karakteristiske røde sadeltage. På postkasserne er der monteret sorte lejlighedsnumre, der gør postkasserne nemme at finde for beboere og postbud. For at få plads til postkasseanlægget i den lave halvmur, er der valgt liggende postkasser med et kompakt design i både højde og bredde. Det gør det muligt at stable flere postkasser ovenpå hinanden. 

Hos Townhouses i Herning er der monteret et planforsænket EP Custom postkasseanlæg i endegavlen. Postkasseanlægget består af 12 opretstående postkasser udført i RAL-farven 8029 perle kobber, der matcher boligejendommens varme røde toner. Det skræddersyede postkasseanlæg er nøje tænkt ind i arkitekturen og placeret centralt i gavlvæggen i de detaljerige mursten.

EP Custom postkasseanlæg med mange tilpasnings- og monteringsmuligheder

Ved at integrere postkasseanlægget som en del af ejendommens arkitektur skabes et sammenhængende og komplet udtryk. Postkasseanlægget vil ikke længere blot have en praktisk funktion, men også fungere som et designelement, der skaber en indbydende atmosfære i ejendommen. 

Et EP Custom postkasseanlæg er let at tilpasse til enhver arkitektur. Postkasseanlæggene kan leveres i en valgfri RAL-farve eller eksklusive materialer som rustfrit stål og eloxeret aluminium. De fire forskellige monteringsmuligheder – væghængt, planforsænket, på stander eller som vinduesfyldning – giver mulighed for at placere postkasseanlægget hvor som helst. Derudover kan man vælge mellem liggende eller opretstående postkasser og tilføje detaljer som indgraveringer, lydløse brevklapper og vandalsikrede navneskilte.

Standard-, digitale og skræddersyede løsninger

Hos Eden Park tilbydes komplette postkasseløsninger til både bolig- og erhvervsejendomme. Udover skræddersyede løsninger inkluderer Eden Parks sortiment også standard EP Basic og moderne EP Digital postkasseanlæg. EP Basic er et prisvenligt postkasseanlæg, der leveres samlet og klar til indendørs montering. EP Digital er et fremtidssikret postkasseanlæg med moderne funktioner som digitale navne-displays og elektroniske låse, der kan integreres med ejendommens adgangskontrol og dørtelefoni. Derved kan beboerne åbne deres postkasse med den samme adgangsbrik, de også benytter ved hoveddøren, bagdøre og ved lejlighedsdøren.  

Eden Park A/S
Gammelsø 2
5000 Odense C
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21250635

Send til en kollega

0.063