Vi gør det muligt for arkitekturen at udvikle sig
- et særligt fokus på buede radiatorer
"Vi gør det muligt for arkitekturen at udvikle sig.
Det kan lyde provokerende at sige sådan – måske endda en smule højtragende – men det er præcis, hvad vi gør.
I dag stilles der væsentlig flere og højere krav til hvilke udfordringer en radiator skal kunne løse. Den skal være udviklet med øje for både funktion, form og design. Den skal være energieffektiv og skal kunne integreres i en helhed, uden at forstyrre æstetikken.
I dag ser man ligeledes at runde og organiske former ofte bruges i arkitekturen. De runde former, de bløde linjer og organiske elementer kan, hos brugeren, give en oplevelse af harmoni og balance i det fysiske miljø. Når vores varmeløsninger komplementerer disse former, bidrager vi til en helhedsoplevelse, hvor funktion og design går hånd i hånd.
Med alt fra buede designs til små, aflange enheder, der følger bygningens linjer, skaber vi visuelle og funktionelle enheder, som understøtter det samlede udtryk og samtidig opfylder behovet for varme.
Vi er stolte af at kunne levere mere end bare varmeløsninger – vi bidrager til bygningens skønhed og skaber løsninger der gør det muligt for arkitekterne at skabe og forme bygninger, uden at skulle lade sig begrænse af mulighederne for opvarmning - vi gør det muligt for arkitekturen at udvikle sig.
Se mere på Radiatordesign.dk