23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vognmand frifundet.

CGC Maskinservice har udviklet lastbiler med monterede specialaggregater, som i en arbejdsfunktion kan genetablere en ”udtrådt” vejrabat.

Sagen kort - Forman Advokater

En dom fra retten i Hillerød har slået fast, at kørsel med specialudrustede lastbiler til genetablering af vejkanter, er undtaget fra køre-hviltidsreglerne. Vognmand Claus Gregers Christensen fra CGC Maskinservice blev dermed frifundet og undgik en bøde på 125.000 kr.

Sagens forløb

Claus har sagt det rigtigt længe og mange gange til politiet under sagens efterforskning, at kørsel med deres specialbyggede lastbiler, der er designet til at genetablere en fast gruskant op til asfalten, er undtaget fra køre- hviletidsbestemmelserne.   

Det samme har han forklaret til Færdselsstyrelsen, under virksomhedskontrollen. At den kørsel han udfører med sine specialbyggede lastbiler, som indeholder den funktion at gruset i rabatten som grænser op til asfaltkanten bearbejdes og hvor der genetableres en bæredygtig grus-vejkant, ikke burde falde under reglerne for køre- hviletid.

Manglende forståelse fra myndighederne

Claus fortæller: ”Jeg har vel brugt sammenlagt 10 timer på at forsøge at forklare betjenten, hvad det egentlig er vores virksomhed laver med de specialudrustede lastbiler, som er konstrueret til i en og samme funktion, at genetablere en bæredygtig og fast gruskant op til der, hvor asfalten slutter og hvor rabatten begynder, - jeg må konstatere at det formål ikke lykkedes for mig”.

Ej heller Færdselsstyrelsen var til at hugge og stikke i, i det der i virksomhedskontrollen kaldes høringsfasen.  De afviste Claus` forklaringer uden at tage hensyn til både det omfattende skriftlige og billedlige materiale, som han fremkom med.

Og det er i den grad bemærkelsesværdigt siger Jacob Forman. Meningen med Færdselsstyrelsens ”høringsfase” er, at vognmanden, her i skriftlig og billed-form, overfor Færdselsstyrelsen beskriver, hvorfor kørslen er undtaget, således at de tiltalepunkter der vedrører undtaget-kørsel kan tages ud af virksomhedskontrolsagen.

Færdselsstyrelsen såkaldte ”høringsfase”

Som advokat vil jeg tillade mig følgende bemærkning til Færdselsstyrelsens såkaldte ”høringsfase”.

Jeg har nu i snart 23 år som advokat, beskæftige mig med denne type sager og aldrig, som i aldrig, oplevet at nogen sagsbehandler i Færdselsstyrelsen, havde indsigt, mod og mandshjerte nok til selv, i klare tilfalde som dette, at tage tiltalepunktet ud af virksomhedskontrollen.

Denne erfaring har medført, at jeg nærmest aldrig udfærdiger høringsbesvarelser i Færdselsstyrelsens virksomhedskontrolsager, netop fordi høringen er så ligegyldig og reelt uden virkning og indflydelse.

Høringsfasen er efter min erfaring nytteløs og en alvorlig fordyrelse af sagsbehandlingen.

Færdselesstyrelsen (og politiet) ville ikke høre på Claus` argumenter om at hans kørsel var undtaget, - det ville dommeren  i Retten i Hillerød så heldigvis under hovedforhandlingen.

Retten gav Claus medhold

Claus blev i retten i Hillerød som sagt frifundet for den del af tiltalen, som vedrørte kørsel med vejrabattens genetablering.

Jeg argumenterede med, at den type kørsel var undtaget efter undtagelsesbestemmelserne i køre hviletidsreglerne. En argumentation der i retten blev støttet op af Claus beskrivelse af lastbilens specialudstyr og arbejdsfunktion, ligesom lastbilernes specialindretning blev gennemgået, via det billedmateriale som blev fremlagt i retten - et billedmateriale, som i øvrigt stort set var det samme, som var blevet fremsendt til politiet og Færdselsstyrelsen under sagens forberedelse.

Interessante overvejelser i dommen

Dommerens formulering viser, at dommeren under hovedforhandlingen er blevet en smule lun på en alternativ argumentation for frifindelse, som jeg også fremførte den dag i retten i Hillerød.

Jeg vil ikke nærmere redegøre for denne del af min alternative argumentation, da jeg derved helt piller overraskelsesmomentet ud af argumentationen. Disse argumenter skal gemmes til næste sag, hvor det her problemkompleks er til behandling.

Forman Advokater ApS
H.C. Andersens Boulevard 11, 2. tv
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27579787

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047