Hvem bærer ansvaret, når brandstrategien går op i røg?
I en ny artikel dykker vi ned i ansvarsfordelingen i forskellige scenarier og giver dig gode råd til at undgå forsinkelser og ekstra omkostninger i forbindelse med brandsikring af et byggeri.
Efter ABT 18 er det totalentreprenørens ansvar at udarbejde et projekt efter gældende brandsikkerhedsmæssige myndighedskrav, da totalentreprenøren i forlængelse af sin projekteringspligt skal opnå nødvendig myndighedsgodkendelse af projektet, jf. ABT 18 § 20, stk. 1, sammenholdt med ABT § 5, stk. 5. På den anden side bestemmer ABT 18 i § 4, stk. 2, at bygherren skal levere et udbudsmateriale i overensstemmelse med gældende lovkrav og byggegrund med nødvendig tilladelse til anvendelse af det aftalte byggeri.
Trods bygherrens forpligtelse til at levere et udbudsmateriale i overensstemmelse med gældende lovkrav følger det af totalentreprenørens projekteringspligt og forpligtelse til at opnå nødvendig godkendelse af projektet, at totalentreprenøren efter kontrahering skal sikre sig, at gældende myndighedskrav overholdes.