23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Verdensmålscertificering med fortsat fremgang - Alfix's 3. audit

Efter flere år med målrettet arbejde med FN’s verdensmål har Alfix opnået en imponerende score på 92 pct. i den seneste audit gennemført af Bureau Veritas. Bag dette tal er et stærkt fokus på ansvarlighed i både innovation, leverandørkæde, produktion og ledelse. Det er en del af et treårigt certificeringsforløb med Bureau Veritas, hvor Alfix siden 2021 har oplevet en vedvarende fremgang fra en startscore på 72 pct.

"Vi er virkelig stolte af vores medarbejdere og vigtige samarbejdspartnere, der har gjort det muligt at nå en score på 92 pct. her i 2024. Det er en bundsolid holdpræstation af såvel interne som eksterne aktører, hvor vi i fællesskab har arbejdet visionært, struktureret og med operationel handlekraft med verdensmålene," siger Anders B. Toft, adm. direktør i Alfix.

Alfix’s rejse mod en verdensmålscertificering begyndte med en screening i 2021. Dengang som i dag arbejder Alfix sammen med certificeringsvirksomheden Bureau Veritas, som ved den indledende screening kom med en række anbefalinger, der siden er arbejdet intensivt med at integrere i både strategi og drift. Alfix har fokuseret på at engagere leverandører og partnere i at tage ansvar for fælles mål.

Kultur for innovation siden 1963
Alfix's danske rødder og værdier går tilbage til 1963. En kultur med medarbejdervalgte værdisæt er en inkarneret del af det strategiske fundament. Medarbejderne har som kulturbærere og organisation naturligvis en nøglerolle i Alfixs bestræbelser. Derudover er et fokus på konstant innovation en af de vigtigste komponenter i strategien.

Ved at se på hele værdikæden fra råvarer til færdige produkter, arbejder Alfix målrettet på at reducere klimaaftryk, og samtidig indtænkes klare arbejdsmiljøhensyn i løsningerne. Dette sker både gennem transformation af det eksisterende produktsortiment og introduktion af nye produkttyper, som f.eks. trinlydsmembraner baseret på kork.

Gensidig inspiration i branchen og lokalsamfundet
"Det er en fornøjelse at opleve, hvordan vores medarbejdere, leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere støtter op om vores bestræbelser indenfor den ansvarlige transformation," siger Anders B. Toft. Han fremhæver desuden den gensidige inspiration, der opstår i samarbejdet med andre virksomheder, hvilket, han oplever, skaber positive ringe i vandet og holder alle involverede til ilden:

”På den måde kan vi sammen skabe forandringer og påvirke den vigtige agenda med verdensmålene som afsæt. Det oplever vi i byggebranchen både i Danmark, Sverige og Norge. Men også helt konkret i vores hjemby Kolding, hvorfra vi jo udvikler, producerer og udleverer Alfix-produkterne," siger Anders B. Toft.

Se resultatet af Bureau Veritas' audit af Alfix fra oktober 2024

Alfix A/S
H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76443815

Kontaktperson

MKH
Mette Kehlet Høy
Marketing projektleder
mkh@alfix.dk

Send til en kollega

0.048