Vand og velvære: Ribe Svømmebad får ny afdeling!
Vi elsker, når et projekt, har stor betydning for den lokale befolkning – og det har Ribe Svømmebad, som er et yndet samlingspunkt for alle aldre. Derfor er vi også ekstra glade, for at kunne dele, at det skal udvides med en wellness-afdeling til glæde for brugerne.
Projektet indebærer udvidelse af svømmebadet med et varmtvandsbassin, spa, koldtvandsbassin og sauna. Med de opgraderede faciliteter kan borgerne i Ribe og omegn se frem til at nyde helt nye vand- og wellnessoplevelser for både krop og sind.
Vi takker bygherre, Esbjerg Kommune, og projektets parter; Olav Kristensen og ARKIKON for et godt samarbejde, som vi ser frem til at fortsætte.
Vi forventer, at udvidelsen kan tages i brug til sommer 2025.
Udvidelsen af Ribe Svømmebad slutter sig til vores portefølje af renovering og etablering af svømmehaller og svømmefaciliteter. Se mere på vores hjemmeside: P+P arkitekter - Læring og Idræt
I kan følge med i renoveringen af Ribe Svømmebad på deres Facebook-side: Ribe Svømmebad - Wellness