23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hansgrohe på Building Green-messe med fokus på bæredygtighed

9.000 fagfolk deltager, når Building Green København slår dørene op til messe i Forum den 30. og 31. oktober med fokus på bæredygtigt byggeri og arkitektur i dag og særligt i fremtiden. Derfor var Hansgrohe ikke i tvivl om, at de skulle være en del af Building Green – både med en inspirerende messestand og med en af firmaets bæredygtighedseksperter på scenen.

9.000 fagfolk deltager, når Building Green København slår dørene op til messe i Forum den 30. og 31. oktober med fokus på bæredygtigt byggeri og arkitektur i dag og særligt i fremtiden. Derfor var Hansgrohe ikke i tvivl om, at de skulle være en del af Building Green – både med en inspirerende messestand og med en af firmaets bæredygtighedseksperter på scenen. På stand nr. 3 kan de besøgende få indblik i virksomhedens bæredygtighedstiltag, når det gælder produkter og produktion, og onsdag den 30. oktober kl. 11.05 kan man møde Steffen Erath, Head of Innovation & Sustainability i Hansgrohe Group, i en ’specialist talk’. Der er gratis adgang til messen.

En messestand med grønt fokus

På Hansgrohe-standen (stand nr. 3) står virksomhedens eksperter klar til at guide de besøgende mod bæredygtigere løsninger til badeværelser og køkkener i projekter af alle størrelser. Med vand- og energibesparende produkter, der har EPD-dokumentation, opfylder kravene i EU-taksonomien og bidrager til bæredygtighedscertificeret byggeri, er Hansgrohe en oplagt partner på dette område. Virksomheden har samtidig fokus på genanvendelighed af produkter og produktionsaffald, genbrug af ressourcer som vand og varme, plastfri emballage og en lang række andre tiltag, som bl.a. har bidraget til, at Hansgrohe Group vandt bæredygtighedsprisen German Sustainability Award 2024.

Der vil også være mulighed for at nærstudere en model af det særligt bæredygtige konceptbadeværelse, som Hansgrohe præsenterede i forbindelse med ISH-messen i 2023 under titlen Green Vision Beyond Water. Det fremtidssynede badeværelse gør det muligt at tage et brusebad med i alt blot ti liter vand, reducere antallet af toiletskyl, minimere mængden af toiletpapir, genanvende brusevandet og meget mere. Designbureauet PHOENIX medvirkede til at skabe badeværelsesmodellen, der skulle være nytænkende og i harmoni med menneske og natur – og naturligvis reducere CO2-aftrykket.

Bæredygtighedsekspert holder spændende oplæg

Steffen Erath er Head of Innovation & Sustainability i Hansgrohe Group og ekspert i bæredygtig innovation. Onsdag den 30. oktober kl. 11.05 står han på Building Green-scenen til en ’specialist talk’ under overskriften ’Innovation meets sustainability’. Her vil han fortælle om Hansgrohes rejse mod at forblive en af de mest innovative virksomheder i branchen og samtidig inkorporere et stadig større fokus på bæredygtighed. Steffen Erath ser bl.a. nærmere på et badeværelses CO2e-udledning i alle faser fra produktion over brug og til bortskaffelse – en gennemgang, der overrasker de fleste. 

Building Green København – praktisk information

Sted: Forum, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg.
Åbningstider: 30. og 31. oktober 2024, begge dage kl. 9-17.
Billet hentes gratis på https://buildinggreen.eu/cph/. 
Hansgrohe findes på stand nr. 3.

Hansgrohe A/S
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10440033

Kontaktperson

HM
Hansgrohe Marketing
marketing@hansgrohe.dk

Send til en kollega

0.047