23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kommunal arkitekturpris til spændende nybyggeri, der henter inspiration fra industrialiseringen

Frejas Vænge 1-51 og 2-22 har netop modtaget Slagelse Kommunes bygnings- og arkitekturpris i kategorien nybyg. Dommerkomiteen giver begrundelsen at projektet på smuk vis realiserer lokalplanens intentioner om en smuk, velfungerende og varieret bydel.

Siden 1988 har Slagelse Kommune uddelt en bygnings- og arkitekturpris til byggeri og anlæg af høj arkitektonisk kvalitet. I år blev der uddelt en pris til både nybyggeri og renovering. Vinderne blev i går afsløret på Slagelse Bibliotek, hvor borgmester Knud Vincents uddelte priserne. Blandt de tre indstillede nybyggerier var det Frejas Vænge 1-51 og 2-22, der løb med sejren.

Frejas Vænge, der består af to boligklynger, ligger i en helt ny bydel, et stenkast fra Slagelse Station, og rummer mere end hundrede ungdoms- og familieboliger.

Dommerkomiteen skriver følgende om vinderen i nybyg-kategorien:

– Hver især er de to klynger fine, men set i sammenhæng med hinanden og den øvrige by, oplever man dem som to vellykkede bybebyggelser, der er med til at skabe en smuk karakter i den nye bydel (…) De to bebyggelser Frejas Vænge 1-51 og Frejas Vænge 2-22, tildeles en bygningspræmiering for på smuk vis at realiserer lokalplanens intentioner om en smuk, velfungerende og varieret bydel.

Når man ser de 104 ungdomsboliger, kunne man foranlediges til at tro, at det var et gammelt fabrikskompleks, der var blevet restaureret. Arkitekturen har i høj grad hentet inspiration fra fabriksarkitekturen i begyndelsen af 1900-tallet, hvor storindustri og æstetik gik hånd i hånd. Denne fortælling understreges af den fine røde teglfacade og de flotte vinduespartier.

Den anden bygningsklynge, Frejas Vænge 2-22, indeholder en bebyggelse med familieboliger. Bebyggelsen er opdelt i fire dele med forskellige bygningshøjder. De fire bygningsdele er placeret omkring et indre gårdrum og skaber med sine forskellige bygningshøjder en naturlig overgang mellem den nye bydels høje bebyggelse og nabobebyggelsens eksisterende bygninger.

Godt samarbejde

Fra totalentreprenøren JORTONs side er man beærede over nomineringen og den efterfølgende pris. Hos JORTON lægges der særligt vægt på det gode samarbejde:

– Vi er utrolig glade for dette projekt. Det er et ambitiøst byggeri, som formår at skille sig ud. Samtidig har projektet været båret frem af et godt samarbejde på tværs af byggeriets parter. Vi vil især sige tak til bygherre PFA Ejendomme, udvikler og bygherrerådgiver DEAS Asset Management og arkitekterne fra AART for et godt samarbejde, fortæller Søren Kühnell Døssing, der er JORTONs regionschef på Fyn. Han afslutter:

– Det er dejligt, at Slagelse Kommune sætter fokus på gode byggerier og god arkitektur. Forhåbentlig kan det inspirere andre til at sætte barren højt for nye og spændende projekter.

Eksemplarisk renovering
Der var ikke kun fokus på at hædre smukt nybyggeri. Slagelse Kommune præmierede også en forbilledlig renovering af en murermestervilla på Bjergbygade fra 1916. Alt i renoveringen har været tro mod de oprindelige tegninger og materialer, så et lille stykke kulturhistorie i Slagelse Kommune er blevet flot bevaret for eftertiden.

Man kan læse mere om vinderprojekterne på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Frejas Vænge 1-51 og 2-22: Byggeriets parter
Bygherre: PFA Ejendomme

Udvikler og bygherrerådgiver: DEAS Asset Management

Arkitekter: AART (Mangor & Nagel)

Totalentreprenør: JORTON A/S

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207

Send til en kollega

1.413