”For ganske få år siden betragtede man brugt tegl og beton som et risikofyldt affaldsprodukt. I dag er der meget af det, som knuses og bruges i form af genanvendelige materialer til bærelag, da det er et rigtig godt alternativ til jomfrueligt stabilgrus,” siger Annemette Fuglsang, som er adm. direktør i Kingo Recycling A/S og bestyrelsesmedlem hos Anlægsgartner Gottlieb A/S.

Ifølge hende er bygge- og anlægsbranchen allerede langt med at bearbejde og genanvende forskellige materialer fra byggeriet i nye anlægsprojekter. Det er vigtigt, for der er knaphed på grus, sand og jord. Men det ville faktisk være endnu bedre, hvis vi også kunne genbruge nogle af byggematerialerne mere direkte.

”Jeg ser et stort potentiale i genbrug af jord. De nuværende regler for jordhåndtering er tydeligvis udarbejdet med sigte på at undgå forurening og beskytte grundvandet. Det giver god mening! Men jeg er overbevist om, at vi kunne udnytte jorden mere optimalt, hvis lovgivningen også havde øje for den nuværende råstofmangel. Det er nødvendigt, at vi tænker meget mere cirkulært og gør det nemmere at genbruge jord.”

”Vi skal blive ved med at udvikle os i branchen og arbejde for at få materialerne så højt op i værdikæden som muligt. Fx kunne vi bruge betonelementer igen i nye byggeprojekter i stedet for at knuse dem og skubbe materialet ned i værdikæden som fyld og bærelag. Der er i øjeblikket mange projekter i gang med henblik på at undersøge, hvilke test, beskrivelser og certifikater forskellige byggematerialer skal have, for at de kan genbruges i deres oprindelige form,” forklarer hun.

Interesse for at spare CO2, ressourcer og penge

”Vi oplever, at flere og flere kommuner interesserer sig for, hvordan materiale- og energiforbruget kan reduceres, når de skal have bygget fx nye cykelstier, byrum og legepladser,” siger Christina E. Bay, som er leder af salg, relationer og entreprise hos Anlægsgartner Gottlieb.

”Det handler både om at virkeliggøre kommunens miljø- og klimastrategi, men ofte er det også et spørgsmål om at udnytte ressourcerne bedre og dermed få bedre løsninger inden for et stramt budget,” tilføjer hun.

Gamle skolegårde får nyt liv med genbrug og genanvendelse

I Roskilde Kommune er renoveringen af gamle skolegårde på henholdsvis Tjørnegårdsskolen og Lynghøjskolen gode eksempler på, hvordan genbrug og genanvendelse kan skabe nye og spændende legemiljøer for børn i forskellige aldre.

”I disse projekter har vi arbejdet tæt sammen med kommunens tekniske forvaltning om at etablere de nye grønne områder, legepladser med inventar, asfalt og klinkebelægning. Vi har bl.a. genbrugt dele af den gamle bundopbygning og indbygget overskudsjord, som bidrager til det samlede anlæg og reducerer bortkørsel,” forklarer Christina E. Bay.

Videndeling, analyser og tilladelser

”Vi har meget fokus på videndeling om, hvilke anlægsprojekter der er planlagt og i gang, og hvorvidt der er overskud af materialer ét sted, som kan bruges et andet,” siger Christina Viinblad Bakkegaard, som er landskabsarkitekt og projektleder i Roskilde Kommune.

”På Lynghøjskolen har vi mindre end fem kilometer herfra f.eks. fået både råjord, som var overskudsjord fra et å-projekt og muldjord fra en byggemodning på Sankt Hans. Begge projekter styres hos mine kolleger i anlægsteamet. På skolen er en del af råjorden blevet lagt i bytte med stabilgrus, som lå under en belægning, der skulle fjernes. Stabilgruset derfra kunne i stedet bruges i bundopbygning til en ny sti. Muldjorden er blevet indbygget som bakker, bl.a. til en form for amfiteater samt en terrænrutsjebane, og for at skabe rum, ophold og læ,” tilføjer hun.

”Det kan godt være noget omstændeligt at gennemføre den slags flytning af jord. For jorden skal analyseres, vi skal have en miljøgodkendelse, og da jorden til Lynghøjskolen kom fra to andre projekter, skulle vi også sagsoprette et jordmodtageanlæg. Og der er en del andre krav, som skal overholdes, når jorden skal flyttes fra den ene matrikel til den anden,” supplerer Claudia Oddone, som også er projektleder og landskabsarkitekt i Roskilde Kommune.

Hun nævner genanvendelse af jord til et bakkelandskab ved Tjørnegårdskolen som oplagt og relativt nemt, da der er tale om en stor matrikel.

”Det kan godt være noget omstændeligt at gennemføre den slags flytning af jord. For jorden skal analyseres, vi skal have en miljøgodkendelse. Der er også en del andre krav, som skal overholdes, når jorden skal flyttes fra den ene matrikel til den anden,” supplerer Claudia Oddone. Hun nævner genanvendelse af jord til et bakkelandskab ved Tjørnegårdsskolen som et eksempel, hvor det ikke var så kompliceret, fordi der var tale om en ret stor matrikel.

Hun forklarer, at et godt samarbejde med kollegerne i egen afdeling og i kommunens miljøafdeling er helt afgørende for, at genanvendelse og genbrug inden for kommunen er mulig.

Yderligere er Roskilde Kommune tilmeldt Upcycling Forum , en materialedatabase, hvor de kan søge, tilbyde og efterspørge genanvendelige materialer, både internt og eksternt.

Nye udfordringer og nye løsninger

De to landskabsarkitekter fra Roskilde er glade for at arbejde med projekter, hvor en større grad af bæredygtighed og klimabevidsthed er i fokus.

”Vi bliver udfordret til at være mere kreative, og sammen med rådgivere og entreprenører finder vi også ofte frem til nye løsninger, som er meget mere interessante – og ofte billigere – end dem, vi ellers ville have valgt,” siger Claudia Oddone.

”Vi sparer en masse CO2 og sparer på de knappe grus-ressourcer. Samtidig giver det også nye oplevelser. Fx kan vi se på Lynghøjskolens nye bakker, hvilke der er bygget af jord fra Sankt Hans. For her vokser der nu både krydderurter, tomater og andet godt, formentlig fra en tidligere køkkenhave. Nu må vi se, hvad driften siger til det,” siger Christina Viinblad Bakkegaard med et smil.

Nye løsninger kræver ny ansvarsfordeling

”Det er positivt, at flere og flere bygherrer sammen med deres rådgivere er åbne for alternative løsninger i anlægsprojekterne, så vi kan komme til at genbruge og genanvende flere materialer,” siger Christina E. Bay og tilføjer:

”Det er dog også vigtigt, at man også indfører nogle nye tolerancer og er villige til at dele ansvaret. Når fx et nyt bed etableres med genbrugsjord, så kan der jo være sten og frøbank i jorden, som ikke ville være tilfældet, hvis man brugte jomfruelig jord. Behovet for ukrudtsbekæmpelse og dermed driftsomkostningerne kan derfor være større.”

I dag tilsiger reglerne, at ansvaret er entreprenørens, hvis denne foreslår andet materiale end det, som bygherre og rådgiver har foreskrevet i et projekt – og medmindre andet er aftalt på skrift.