Finansdirektør i SYSTRA Danmark fylder 50 år
Den 25. september fylder finansdirektør Kristian Quarder 50 år. Kristian har gennem sin karriere vist en imponerende evne til at drive forandring og skabe resultater – både i tidligere roller og i sin nuværende stilling som finansdirektør hos SYSTRA.
Passion for forandringsledelse
Kristian, som har en MSc i økonomi, finans og strategi fra Aarhus Universitet, har mere end 14 års erfaring inden for rådgiverbranchen. Han har en særlig passion for forandringsledelse og har altid haft et skarpt blik for, hvad der skal til for at optimere og effektivisere organisationer.
Tidligere var Kristian en del af ledelsesteamet hos Cowi, hvor han i fire år arbejdede med operationel optimering og strategisk udvikling. Her udviklede han en dyb forståelse for, hvordan forandringer skal modnes i organisationens forskellige led for at skabe varige resultater.
Mennesker og marginaler
Kristian kom til SYSTRA med en stærk vilje til at skabe direkte impact, og hans lederskab fokuserer på marginalerne – de små justeringer, der gør en stor forskel. Hans tilgang er altid målrettet med et klart fokus på, hvad virksomheden har behov for i forhold til den opgave, der ligger foran.
- Kristian er en leder som både er empatisk og eksekverende og samtidig har fokus på, at vi når vores resultater. Han er meget bevidst om, at hans kollegaer trives, og at hans afdeling er i balance. Derfor er han både vellidt i sin egen afdeling og i hele SYSTRA Danmark. Kristian arbejder meget detaljeorienteret og proaktivt, og det er en stor styrke for SYSTRA Danmark at have en kollega og en direktør som Kristian ved det finansielle ror. – fortæller Eva Rindom, administrerende direktør i SYSTRA Danmark.
Der skal lyde et stort tillykke til Kristian fra alle kollegaerne i SYSTRA Danmark.
Kristian Quarder
- 50 år
- Bosat på Islands Brygge, København
- Startede som finansdirektør i SYSTRA Danmark (dengang Atkins Danmark) for 4 år siden. Før SYSTRA var Kristian ansat i Cowi som først financial business partner, så teamleder og sidenhen head of section. Inden COWI var Kristian i Deloitte og efterfølgende SAS.
- Master og Science (MSc) i økonomi fra Aarhus Universitet