23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et stærkt partnerskab holder dansk erhvervsliv køligt

Brødrene Dahl og BE Installationer samarbejdede effektivt om at løse en klassisk udfordring.

Det var for varmt! 

Så enkelt kan det beskrives. Kontorerne i en større jysk produktionsvirksomhed blev så varme, at det var til gene for de ansatte. Der var egentligt etableret ventilation for at udskifte luften i lokalerne, men det var uden køl. Det resulterede i at den varme luft, som blev suget ud af rummene, blev erstattet af ny varm luft udefra. Det er en velkendt problemstilling, som kræver en løsning med køl. Virksomheden valgte at konsultere deres faste samarbejdspartnere. 

Servicechef hos BE Installationer A/S, Nicolaj Rydahl Hansen, fortæller, at de på grund af opgavens størrelse blev inviteret til at byde i konkurrence mod to andre entreprenører. De vandt projektet, som bestod i at levere og installere køleanlæg med et miljøneutralt kølemiddel, der kunne levere koldt vand til køleflader i ventilationsanlæggene.

”De har jo det hele” 

”Det eksisterende ventilationsanlæg var forberedt til installation af køleflader, og der var allerede isolerede ventilationskanaler klar til køl. Vi har været kunde hos Brødrene Dahl Viborg, siden vi startede med VVS i 2018, og med dem i ryggen følte vi os trygge ved at byde ind på opgaven. De har jo det hele”, siger Nicolaj.

Komplet leverance af en miljørigtig løsning 

Der blev opsat tre anlæg med kølemiddel R290 propan: ét på 110 kW og to på 55 kW, alle med indbygget buffertank og distributionspumpe.

Brødrene Dahl Viborg hjalp, i samarbejde med deres leverandørnetværk, med beregning, bestykning og levering af kølemaskiner, køleflader og rørsystem mm. Der var ingen data på, hvor store kølefladerne fysisk kunne være, så de blev opmålt på stedet og derefter specielt fremstillet til at passe i ventilationsanlægget.

Rørsystemet blev lavet i det præisolerede rørsystem Coolfit 4.0, som er godkendt til udendørs/indendørs montage. Coolfit er lavet af et let PE-materiale, der svejses på samme måde som de traditionelle PE-rørsystemer. ”Vi har aldrig brugt Coolfit før, men Brødrene Dahl skabte kontakt til Georg Fischer, som hjalp os med træning på stedet, så vi kunne få det monteret rigtigt”, fortæller Nicolaj fra BE Installationer. PE-rørsystemer er fysisk lette og installeres på kort tid. Samtidigt kan de nødvendige ventiler mm. let integreres da Coolfit serien også omfatter fittings til dette. 

”Samarbejdet, med Kenneth Ravn Sørensen i BD Viborg og BD´s Klimacenter, særligt Allan Riise Simonsen, har været godt fra den indledende fase til anlæggene var opstartet og i drift. Vi er trygge ved at påtage os lignende opgaver i fremtiden, og vi er allerede i gang med nye projekter,” fortæller Nicolaj.

Et nyt og vigtigt fokusområde

Opgaver inden for køl er vigtige for Brødrene Dahl, fordi det passer perfekt ind i det eksisterende sortiment. Det er ikke mange år siden, BD sprang ud som kølegrossist, og derfor markerer afslutningen på denne opgave også evnen til at være med, hvor det sker! BD’s varekatalog inden for køl tæller på nuværende tidspunkt over 4.000 varer, såsom kølemidler, kølemaskiner og værktøj m.m.

 

Brødrene Dahl A/S
Park Allé 370
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK81822514

Kontaktperson

SK
Sinne Kold
Marketingchef
+45 30596837 sinkol@bd.dk

Send til en kollega

0.048