23948sdkhjf
Del siden
Annonce

6 nye dumpere til Roskilde-entreprenør

Gorm Hansen A/S har fået leveret 6 nye Hydrema-dumpere.

Hos Roskilde-entreprenøren Gorm Hansen A/S sørger de altid for at holde deres maskinpark godt opdateret, så udstyret altid er  tidssvarende og lever op til kundernes krav. Derfor var det en stor dag, da anlægsentreprenøren for nyligt fik leveret hele 6 spritnye 10-tons Hydrema 912GS-dumpere.

De seks dumperes motorer lever op til emission- og partikelkravene i EU´s Stage V-standard. Dermed har nyindkøbet yderligere miljøoptimeret firmaets samlede maskinpark.

Dumperne er alle godt udstyret med komplet LED-lys samt ekstra rotorblink, og de er leveret med sort tag og skærme. Derudover er der god komfort for førerne med oliefyr og et særligt kvalitetssæde.

For at øge holdbarheden og skønhedsværdien på maskinerne har de alle fået en gang klarlak i forbindelse med leveringen, og de er bestilt med ekstra brede skærme for en mere beskyttende effekt. Yderligere er der monteret dæk tilpasset kørsel på vej, så de egner sig særligt godt til arbejde i bynære omgivelser. 

Gorm Hansen A/S
Lykkegårdsvej 11
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17827987

Kontaktperson

JV
Jonas Vestergaard
Kommunikationsansvarlig
+45 22809232 jv@gorm-hansen.dk

Send til en kollega

0.046