23948sdkhjf
Del siden
Annonce

To mursten markerer startskuddet på totalrenoveringen af Motalavej

Efter lang tids forberedelse kan totalrenoveringen af Motalavej endelig begynde. Det blev markeret med en stor fejring, hvor alle byggeriets parter og beboerne mødtes for at støtte op om projektet. Dermed kan det rigtige arbejde nu begynde.

Så kom dagen endelig.

I onsdags blev de første mursten revet ned på Motalavej i Korsør og dermed er startskuddet givet til at totalrenoveringen af boligforeningen kan påbegynde.

Det var afdelingsformand Per Glundø, der sammen med en af foreningens engagerede beboere, seksårige Younes, fik æren af at fjerne de to første mursten.

Hertil var der fint besøg fra Slagelse Kommunes borgmester Knud Vincents, der ses på billedet sammen med vores byggeleder Yasin Cat, afdelingsformand Per Glundø og Younes. 

- Det var en fantastisk dag. Der var en god stemning og det var rart at møde alle beboerne og byggeriets mange parter i et festligt lag. Inden længe begynder det hårde arbejde og vi kommer både til at fylde og larme, derfor er det vigtigt at vi starter på god fod med beboerne, så vi er mindst muligt til gene, fortæller Yasin Cat, der også er ansvarlig for beboerkontakten og som hver torsdag sidder klar til at møde alle beboerne til en snak om byggeriets fremdrift. 

- Vi står overfor en stor opgave, men med vores samlede erfaring og dedikation er jeg sikker på, at vi vil lykkes. Dette projekt handler om mere end bygninger; det handler om at skabe tryghed, livskvalitet og fællesskab for beboerne. Det er en opgave, vi skal løfte sammen, siger Yasin og afslutter:

- Vi kunne ikke ønske os en bedre start på byggesagen. Der skal lyde en stor tak til alle beboerne og alle vores gode samarbejdspartnere, heriblandt AI Arkitekter & Ingeniører, MASU Planning, BRAV - Rådgivende Ingeniører , 103 ApS, 360 Brandrådgivning og ikke mindst bygherren BoligKorsør. Afslutningsvis vil jeg også gerne sige en stor tak til vores mange underentreprenører og vores egne dygtige håndværkere, der de næste par år skal transformere Motalavej.

Byggesagen

BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 på Motalavej skal de næste år totalrenoveres med JORTON som totalentreprenør. Afdelingen kommer til at indgå i en omfattende infrastrukturplan og herudover en fysisk helhedsplan, der vil give nyt liv til hele området. Det vil bl.a. indebære en nedrivning af 164 boliger, hvor der i stedet skal bygges 28 rækkehuse og 146 tilgængelighedsboliger. Hertil skal 116 boliger totalrenoveres og flere af dem sammenlægges. Der er stort fokus på at bryde med den monotone arkitektur og skabe nye spændende sociale rum for beboerne.

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207

Send til en kollega

0.047