23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bedre sammenhæng i togdriften i Nordsjælland

Enhver der har transporteret sig selv i bil til eller fra København i myldretiden ved, at der er et trængselsproblem på indfaldsvejene ved hovedstaden. Derfor er der et behov for at fremme den kollektive transport og gøre denne mere attraktiv, så biltrafikken reduceres. Det kommer SYSTRA med fire forslag til.

Bedre forbindelser kan styrke kollektiv transport

Biltransporten udgør en stor andel af C02-aftrykket i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at tænke i løsninger som styrker kollektiv transport. Endvidere har mange tidligere analyser peget på, at noget af det der kan aflaste trængselsproblemer i hovedstadsregionens *byfingre er bedre forbindelser på tværs af fingrene. Og at det dertil kan være med til at skabe nye muligheder for et sammenhængende arbejdsmarked og nye bosætningsmuligheder i regionen.

SYSTRA Danmark har derfor for Halsnæs Kommune udført en strategisk analyse af forskellige muligheder for at forbinde den vestlige del af Nordsjælland med S-tog.

 

Fire hovedscenarier

SYSTRA har på et overordnet niveau opstillet fire hovedscenarier for forskellige mulige linieføringer og koblingsmuligheder for at forbedre togforbindelsen til Halsnæs.

De fire scenarier er opstillet ud fra et bredt spænd af mulige linjeføringer og koblingsmuligheder, som SYSTRA har vurderet ud fra fordele og ulemper i forhold til, hvad der er teknisk muligt og sat i perspektiv med den eksisterende viden om pendlermønstre, trafikstrømme og kendt byudvikling i området, fremtidsplanerne for S-togsnettet og udvikling af materiel.

De fire hovedscenarier er:

  1. Dobbeltspor Hillerød – Frederiksværk
  2. S-tog Hillerød – Hundested
  3. Lokalbaneforbindelse mellem Frederiksværkbanen og Frederikssundsbanen evt. forlænget til Roskilde
  4. S-baneforbindelse mellem Frederiksværksbanen og Frederikssundbanen

Ud fra disse scenarier har SYSTRA på et meget overordnet niveau analyseret fordele og ulemper i forhold til:

  • Rejsetid mellem Frederiksværk og udvalgte destinationer
  • Frekvensforbedring på eksisterende baner
  • Reduktion af vejtrafik på udvalgte ruter – og dermed mulige positive virkninger på klima og miljø
  • Anlægsøkonomi

Den strategiske analyse er i første omgang en screening, hvor der ud fra de kvalitative betragtninger skal udpeges, hvilke scenarier der er bedst egnet til at arbejde videre med i en senere fase, hvor der kan gennemføres kvantitative vurderinger.

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494

Kontaktperson

Anders Kaas
Afdelinsgleder
+45 26746354 akaas1@systra.com

Send til en kollega

0.046