23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Meet The Team - Detaljekongen Erik

Erik sørger for, at skydedørene er fuldt udstyret til deres formål. Hvorfor er det vigtigt? Læs med og få et kig bag kulisserne hos en dørproducent, der er kendt for at levere kvalitet, der holder i årtier.

#MeetTheTeam – Hvad der for det utrænede øje ikke giver anledning til at hæve øjenbrynet, er i virkeligheden et resultat af flere overvejelser. Når en skydedør skal holde  i mange år, er det vigtigt, at der blandt andet er taget højde for dørens tyngde, så den ikke med tiden "sætter sig" i hængslerne, på samme måde som finessen ved varmekablerne kan være afgørende for dørens levetid og sikkerheden for brugerne.    

Erik har været hos DAN-doors i 16 år, og vi har ikke tal på, hvor mange skydedøre han har klargjort.

Når dørene kommer fra dørsamling til beslåning, er det Eriks opgave at sikre, at hver dør er klargjort korrekt med skinner, håndtag, hængsler, kabler og alle andre detaljer, der gør den robust og sikker.

Det er ikke så let, som man skulle tro, da alle komponenterne varierer fra dør til dør. Afhængigt af dørens størrelse og formål samt kundens præferencer, færdiggøres dørene med forskellige håndtag og betjeningsmuligheder. Hængslernes placering afhænger af dørens størrelse og tyngdepunkt, og mange løsninger er kundetilpassede løsninger, som kræver forståelse for, hvordan man sikrer dørens længst mulige levetid.

Med 16 års erfaring har Erik en værdifuldviden om vores løsninger, og han sætter især pris på, når det er skræddersyede løsninger, der ender på hans bord. “Så skal man lige tænke sig om en ekstra gang”, som han siger.

Uden for arbejdstid passer Erik hestene, haven og den jord, der hører til familiens ejendom, og han har fødderne solidt plantet i den jyske muld.

Vi stillede ham et par hurtige spørgsmål:

Q: Hvilken superkraft ville du helst have?
A: Jeg ville selvfølgelig være supermand 🙂.

Q: Hvis du kunne rejse hvor som helst lige nu, hvor ville du så tage hen?
A: Et varmt sted. Og tørt 😉. Jeg ville dog ikke blive der for længe – jeg har det fint, hvor jeg er.

Q: Har du et yndlingscitat eller en livsfilosofi?
A: Den smule, jeg gør, gør jeg godt 😉.

Erik er altid god for en venlig bemærkning, og hans optimistiske livssyn er smittende. Vi er heldige at have ham på vores hold, og vi ser frem til hans selskab i mange år fremover.

Kender du DAN-doors?

DAN-doors er totalleverandør af døre og porte til B2B med egen udviklingsafdeling og produktion i Danmark. Gennem mere end 40 år har DAN-doors været en internationalt anerkendt dørleverandør med stærke kompetencer i specialfremstilling og kundespecifikke dørløsninger, og DAN-doors er kendt for at levere løsninger af meget høj kvalitet. DAN-doors er leverandør til alle brancher med løsninger til både køl og frost, logistik, brand, erhverv og industri.

Kontakt:
Mail: dd@dan-doors.dk
Tel: 87 93 87 00

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011

Kontaktperson

DA
Dorte Ankerstjerne
dan@dan-doors.dk

Send til en kollega

0.046