23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RIAS A/S søger: Indkøber til afdeling i Roskilde

Har du en stærk forretningsforståelse, er proaktiv og brænder for at drive indkøbsprocesser? Kan du kommunikere effektivt med leverandører for at sikre de bedste aftaler så alt kører gnidningsfrit? Så er du måske den kollega, vi søger til vores indkøbsteam.

Hos RIAS A/S får du mulighed for at blive en del af en af Nordens førende virksomheder inden for salg af plasthalvfabrikata. Du bliver en del af et højt specialiseret og engageret team, hvor samarbejde og ekspertise går hånd i hånd. Vi tror på, at succes opnås gennem tæt samarbejde, hvor alle bidrager og skaber værdi.

Om jobbet:

Som indkøber hos RIAS bliver du en nøglefigur i vores indkøbsteam, hvor du vil fungere som bindeled mellem vores salgsafdeling og leverandører. Du vil som indkøber få en bred kontaktflade til både leverandører og kollegaer på tværs af afdelinger som indkøb, salg, marketing, økonomi og lager. Vi arbejder tæt sammen, og alle har mulighed for at gøre en betydningsfuld forskel. Vores filosofi og kultur sikrer, at vi løfter i flok og opnår fælles succes.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

Planlægning af indkøb, så vi altid er på forkant
Forhandling af priser og betingelser med leverandører for at sikre de bedste aftaler
Kontrol af lagerbeholdning og foretagelse af nødvendige bestillinger
Håndtering af fakturaer og indkøbsordrer
Tæt samarbejde med vores indkøbschef
Backup for kollegaer i indkøbsafdelingen
Samarbejde med andre afdelinger for at sikre en effektiv forsyningskæde

Dine kvalifikationer:

Minimum 3-5 års erfaring med indkøb, sourcing og prisforhandling
Trives med at arbejde både selvstændigt og i teams med et stærkt drive og ansvarsfølelse
Positiv indstilling og samarbejdsorienteret tilgang
Kendskab til SAP er en fordel
Flydende engelsk, både skrift og tale

Vi tilbyder:

En spændende stilling blandt dygtige kollegaer i en solid og velfunderet virksomhed. Vi værdsætter gode arbejdsforhold og et åbent arbejdsmiljø med fokus på det sociale. Du vil blive en del af et team på 5 medarbejdere, beliggende på Industrivej 11, 4000 Roskilde. RIAS tilbyder en aktiv og udviklende personaleforening, kantineordning, pensionsordning, et fleksibelt arbejdsmiljø og løn efter kvalifikationer.

Om RIAS:

RIAS har i 65 år forsynet alle grene af industrien, byggeriet og den offentlige sektor med plasthalvfabrikata. RIAS er et børsnoteret selskab med thyssenkrupp koncernen som hovedaktionær, og indgår som et ud af 9 selskaber i det netværk, der under thyssenkrupp Plastics International forsyner det internationale marked med plasthalvfabrikata. Det giver os mange unikke muligheder både i forhold til markedsføring, forretningen og især vores medarbejdere.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til hr@rias.dk. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.

For mere information om stillingen, kontakt indkøbschef Niklas Jensen på tlf. 27 80 60 42

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

RIAS A/S
Industrivej 11
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK44065118
P nummer: 1003080688

Kontaktperson

NJ
Niklas Jensen
Indkøbschef
+45 27806042 ntj@rias.dk

Send til en kollega

0.031