23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HSHansen sikrer sig facadeentreprisen på Danmarks højeste kontorbygning

Den danske virksomhed HSHansen er blevet valgt til at levere og montere facaderne på Danmarks kommende højeste kontorbygning. Ejendomsselskabet Olav de Linde står bag det ambitiøse erhvervsbyggeri, der vil blive opført på Mindet 6 i Aarhus.

Med mere end 50 års erfaring har Ejendomsselskabet Olav de Linde etableret sig som en af Danmarks mest erfarne og anerkendte private ejendomsudviklere. Med over 100 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus, Odense og København har selskabet en solid position på det danske ejendomsmarked, drevet af en stærk ledelse og en klar forretningsstrategi.

Danmarks højeste kontorbygning
Ejendomsselskabet Olav de Linde vil på Mindet 6 ved Aarhus Havn opføre et nyt, moderne tårn, der kombinerer byliv, kulturhistorie og nutidige faciliteter. Bygningen vil rumme eksklusive lejemål med plads til 2000 mennesker og vil blive et ikonisk vartegn for Aarhus. Den arkitektoniske kvalitet og de åbne udearealer, herunder en taghave og et grønt byrum, gør bygningen til et attraktivt sted for både arbejde og ophold. Tårnet vil, når det står færdigt i begyndelsen af 2027, være Danmarks højeste kontorbygning med sine 139 meter.

Moderne design i harmoni med historien
Tårnets arkitektur balancerer den eksisterende bebyggelse og tilføjer samtidig en moderne æstetik. Bygningen inkorporerer tidligere industrihistorie med nutidige erhvervs- og kulturfaciliteter samt offentlige restauranter. En stor del af den oprindelige bygning fra 1926, som var en af landets første jernbetonbygninger, bevares og integreres i det nye projekt. Dette understøtter Ejendomsselskabets tradition for bevaring og renovation. Den historiske bygning vil få nyt liv som en del af byens rum med åbne relationer til omgivelserne, og et offentligt tilgængeligt grønt taghavemiljø vil blive etableret, hvilket vil bringe ekstra aktivitet til området.

Dansk ekspertise i facadeentrepriser
HSHansen a/s vil stå for facaderne, der udføres i lyse materialer med et rumligt relief, som tager hensyn til solens position for at optimere dagslys, udsigt og indeklima. Facaderne vil blive præfabrikeret som elementer med varierende geometri og leveret til byggepladsen, hvor de monteres direkte på bygningen. Dette sikrer en hurtig og effektiv proces, hvilket er nødvendigt i Aarhus' travle bymidte. For at sikre en problemfri montage er alle detaljer nøje planlagt forud for montagen, så tidsplanen kan overholdes. Facadesystemerne er designet til at håndtere bygningens naturlige bevægelser, og der er indarbejdet passiv brandsikring for at sikre både sikkerhed og holdbarhed.

Carsten Sørensen, Head of Sales & Marketing hos HSHansen, udtaler: "Vi er meget stolte over at være en del af dette spændende projekt. Vi ser frem til et godt samarbejde med totalentreprenør Per Aarsleff A/S og glæder os til at se det færdige byggeri i 2027." HSHansen a/s vandt denne facadeentreprise i konkurrence med flere nationale og internationale firmaer og har spillet en vigtig rolle som sparringspartner for Per Aarsleff A/S, Rambøll A/S og C.F. Møller A/S i udviklingen af projektet.

www.hsh.dk

 

HSHansen a/s
Randersvej 2B, 2.
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73492114

Kontaktperson

Carsten Sørensen
Head of Sales and Marketing
caso@hsh.dk

Send til en kollega

0.046