23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jönsson A/S opfører boligkvarter i pagt med naturen

Jönsson A/S er nu rykket nu ind på byggepladsen som hovedentreprenør til opførelse af 110 nye almene boliger i Nykøbing Falster. Boligerne i Schillers Parken udvikles til et helt nyt boligkvarter, der forventes indflytningsklar i to etaper.

Mangel på almene boliger i Nykøbing Falster er grunden til, at ejeren af Schillers Maskinfabrik, Allan H. Schmidt i samarbejde med Guldborgsund Kommune og bygherre Boligselskabet Fjordparken, har indledt en proces omkring udvikling af nyt boligkvarter i Nykøbing Falster.  

Grøn vision bliver til virkelighed 
Den nuværende Schillers Maskinfabrik ligger på grænsen mellem Østerbrokvarteret og skovområdet Sønder Kohave. Området omkring Schillers Maskinfabrik skal nu udvikles til nye boliger efter visionen ’Det grønne strøg’, der forbinder delområder i lokalplan 201. Byudviklingsprojektets grønne vision skal understøttes af kvarterets velbearbejdede landskabs- og gårdrum. Den nærliggende Tingsted Å forventes at blive integreret i projektet, som en rekreativ facilitet. Boligerne skal desuden opføres med materialer, der passer til områdets naturlige karakter, herunder facader i træ og tegl, for at skabe en harmonisk sammenhæng med naturen. Etageblokkene og tæt/lavbebyggelsen projekteres med solceller i samme farve som tagbelægningen.  

Vi ser i højere grad en tendens til, at nye byudviklingsprojekter udvikles i pagt med naturen, når den er til stede i nærmiljøet. Det er også tilfældet med Schillers Parken, hvor stærke lokale kræfter i samarbejde med dygtige rådgivere har formet kvarterets grønne vision. Som entreprenør er vi stolte af at opføre en helt ny bydel, hvor de nye boliger gennem beliggenhed, materialevalg og solenergi kobles respektfuldt til den omkringliggende natur. Det gør byggeriets detaljer til vigtige omdrejningspunkter for at den grønne vision bliver til virkelighed., siger Thomas Normann, CEO for Jönsson Entreprise. 

De 110 almene boliger består af etageboligbyggeri og rækkehusbebyggelser og vil både være almene og private boliger. Efter planen vil den første fase bestå af almene boliger, hvor bygherre Boligselskabet Fjordparken er drivkraften bag projektet.

Det er arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, der er valgt som totalrådgiver på projektet, mens det almene administrationsselskab Boligkontoret Danmark, er valgt til byggeforretningsfører, mens Friis Andersen er valgt til byggeledelse på udførelsen.  

Det samlede budget for hele Schillers Parken er på 235 millioner kroner.  

Jönsson A/S planlægger aflevering af to etaper i august 2025 og december 2025. 

For yderligere information: Kontakt Thomas Normann, CEO, Jönsson entreprise på tlf.26 16 39 51, Thomas@jonsson.dk 

Billedkreditering: Kant Arkitekter A/S - Part of Sweco 

Jönsson Entreprise A/S
Nærum Hovedgade 2
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK62534117
P nummer: 1012862551

Kontaktperson

TN
Thomas Norman
tn@jonsson.dk

Send til en kollega

0.047