23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Archicad 28 Technology Preview: Nyt interface, MEP Designer og AI Visualizer

Bliv klogere på nyhederne i Archicad 28.

Den 2. oktober udkommer Archicad 28 – men er du utålmodig af natur, har du allerede nu mulighed for at teste den kommende udgave som Technology Preview.

Nyhederne omfatter blandt andet et opdateret interface, der gør det lettere at komme i gang med dit BIM-projekt, logge på BIMcloud samt en række interaktive værktøjs-guides, der fungerer som en 1:1 videreuddannelse.

Introduktionen af Keynotes er især en fordel for folk, der skifter fra Revit til Archicad. Keynotes fungerer som en særlig autotekst i Archicads labels og gør disse til et fuldt dokumentationssystem.

MEP Designer for installationsingeniører (og arkitekter)

MEP Designer erstatter MEP Modeller og indeholder så mange nye funktioner, at det retfærdiggør navneskiftet. MEP Designer gør det muligt for ingeniører og arkitekter at designe, koordinere og samarbejde om installationsprojekter. Derudover er det muligt at beregne og omdefinere byggesystemerne i de tidlige faser.

LÆS OGSÅ: GRAPHISOFT Center Danmark på BIM World Copenhagen

AI Visualizer gør det muligt at lave fotorealistiske renderinger

AI Visualizer er ude af beta-versionen og er nu en del af Archicad 28, hvilket betyder, at det er blevet markant lettere at benytte kunstig intelligens til at lave fotorealistiske renderinger.

Archicad understøtter buildingSMART-værktøjerne

Understøttelsen af fælles standarder og åbne filformater har længe været et fokusområde, og buildingSMART har udviklet en række standarder som IFC for at øge det digitale samarbejde i byggeriet. Archicad 28 understøtter det nye IDS-format, der giver mulighed for at udveksle konkrete krav til de data, der skal deles i projektteamet.

Dette er en forkortet udgave af "Archicad 28 Technology Preview"-blogindlægget.

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.063