Mathias skal lede et team af maskinmestre og ingeniører
Mathias Lykke Andersen, 28 år, er udnævnt til gruppeleder i forretningsenheden for Teknik, hvor han skal lede vores team af maskinmestre og ingeniører, der rådgiver om for BMS, CTS, idriftsætning, automatik og commissioning.
Mathias har været hos EKJ siden 2020, er uddannet maskinmester og rådgiver primært inden for commissioning (cx) i henhold til DS3090, BMS og CTS.
”Maskinmestre er værdifulde på byggepladser, da de har ofte en praktisk baggrund og forstår håndværkernes virkelighed og dermed kan supplere med teknisk byggeledelse. Maskinmestrene er et vigtigt bindeled ude på byggepladsen, så der ikke kommer et ’clash’ mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift," siger han.
Mathias har erfaring på projekter som:
- Renovering af Danmarks Nationalbank
- Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet (NYT SUND) i Odense
- Ny tilbygning til Mærsk i Amaliegade i København
- Ombygning og renovering af Bygning 116 på DTU Lyngby Campus og
renovering om ombygning af kontorer i Teknikerbyen i Virum.
Ved siden af sit arbejde læser Mathias jura på deltid på SDU.