23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Special-designede stålkonstruktioner til DSB’s nye togværksted i Aarhus

De nye værkstedshaller med tilhørende baneanlæg er placeret i Logistikparken i Brabrand, og byggeriet dækker 20.000 kvadratmeter. Byggeriet skal på det areal rumme en værkstedsbygning, kontorfaciliteter, lager og hjulafdrejning. Der skal være otte spor og dermed plads til hele 80 IC5-tog.


DS Stålkonstruktion har leveret og monteret stålkonstruktionen til det nye togværksted for DSB i Aarhus Vest, hvor MT Højgaard Danmark er totalentreprenør. Fra 2026 er det meningen, at DSB’s nye eldrevne IC5-tog skal sendes til reparation og vedligehold i de nye værkstedshaller.

Over 1.500 tons stål

DS Stålkonstruktion leverer både primærstål og sekundært stål til værksted, lager og hjulafdrejning inklusive værn og trapper. Det primære og bærende stål til værksted og hjulafdrejning er brandmalet til R60, hvilket betyder, at konstruktionerne kan modstå brand i 60 minutter. Vores leverance til projektet til de tre bygninger runder op til mere end 1.500 tons stål – og det er uden trapper og værn.
 
DS Stålkonstruktion er kommet planmæssigt i mål med montagen på værkstedet, og inden sommerferien startede montagen på hjulafdrejningen.
 
”Vi har altid et rigtigt godt samarbejde med MT Højgaard Danmark både i projekteringsfasen og ude på byggepladsen, og dette projekt er ingen undtagelse,” fortæller Simon Jan Larsen, projektchef i DS Stålkonstruktions afdeling for specialkonstruktioner.
 
I de sidste par uger har der stået sommerferie på programmet, men teamet er tilbage på byggepladsen igen og påbegynder nu montagen af lagerbygningen.

Baggrunden for projektet

Værkstedet er designet af Gottlieb & Paludan Arkitekter og Rambøll, og de nye værkstedshaller er præcertificeret til DGNB Platin. DSB har en ambition om, at byggeriet skal være blandt de mest bæredygtige byggerier i Danmark; en del af deres omfattende arbejde henimod at være CO2-neutrale i 2030.
 
I DS Stålkonstruktion er vi stolte over at være leverandør til et projekt, hvor barren er sat højt i forhold til grøn omstilling. Og vi er også stolte af endnu en gang at levere stål til vores bygherre MT Højgaard Danmark. Der skal lyde en stor tak til MT Højgaard Danmark og alle involverede for et rigtigt godt samarbejde. 

Skal du også bygge stort?

DS Stålkonstruktion leverer gerne stålkonstruktionen til dit byggeri. Vores afdeling for specialkonstruktioner er med dig fra projektering til montagen både på dine store, komplekse byggerier, så vi når i mål med de optimale konstruktioner til lige præcis dit byggeri. Kontakt afdelingschef Simon Stensøe Sterndorff på mail sss@ds-gruppen.dk eller på tel: +45 60 29 45 44 for at høre mere.
 
Se flere af vores projekter i vores referencebibliotek.

DS Stålkonstruktion A/S
Samsøvej 2
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130979

Kontaktperson

SSS
Simon Stensøe Sterndorff
sss@ds-staal.dk

Send til en kollega

0.11