23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny ansættelse i Vesterby Træteknik

- Udvikling af salgsafdelingen i Vesterby Træteknik A/S, Tistrup

Det er med stor glæde, at Ole Steen Hansen har tiltrådt stillingen som Salgs- og Projektkonsulent pr. 1. juni 2024.

Ole kommer med en baggrund som Tømrer og Bygningskonstruktør. Han har 25 års erfaring med salg og teknisk rådgivning indenfor akustikløsninger til alle byggeriets parter, såsom bygherrer, arkitekter og entreprenører. Ud over disse kompetencer besidder han et stort kendskab til byggebranchen - og han har dermed opbygget et stort netværk  

Gennem hans mangeårige karriere har han rådgivet og solgt projekter direkte til entreprenører og trælaster. Han har desuden givet undervisning i anvendelsen af byggematerialer.

Ole Steen Hansen kommer fra en stilling som projektansvarlig hos Keflico A/S - og har tidligere været ansat hos Troldtekt og Tripplex.

Med Ole Steen Hansen på holdet intensiveres Vesterbys salgsindsats. Således er det meningen at de brandgodkendte paneler inden for Vesterby FireStop serien bliver endnu mere tilgængelige og kendte for byggebranchen, specielt hvor brandsikkerheden skal leve op til de nye krav. 

Vesterby oplever en høj efterspørgsel på Vesterby FireStop paneler, da disse er B-s1, d0 brandgodkendte for deres fulde opbygning – ikke blot som enkeltdele.

Netop brandgodkendelse kan opfylde Bygningsreglementets regler for byggeprojekter, hvor store indvendige overflader skal beklædes med paneler af træ.

Ole Steen Hansen vil være klar til at bistå kunder i forespørgsler, teknisk rådgivning og hjælpe med specialløsninger. Ole kan kontaktes på mobil 9292 2646 eller osh@vesterbydesign.

Vi ser frem til et godt samarbejde med Ole Steen Hansen og håber også, at vores kunder og leverandører vil tage godt imod ham. 

 

 

 

                    

   

 

Vesterby Træteknik A/S
Thorsvej 12-14
6862 Tistrup
Varde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12371330
P nummer: 1000376359

Kontaktperson

SH

Send til en kollega

0.063