23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FAKRO om 2023

FAKRO formåede at komme ud af et svært 2023 på et fornuftigt og tilfredsstillende niveau.

Udløber
31. december 2024

Vi har bedt den administrerende direktør for FAKRO Danmark A/S, Jon Tougaard, om at kommentere kort på udviklingen i mellem 2022 og 2023 samt et par ord om fremtiden.

"I 2023 fortsatte nedgangen i efterspørgslen på byggematerialer i Danmark grundet en kombination af negative tendenser indenfor byggeriet, hvor stigende renter, høj inflation samt en generel afmatning blandt især privatkunderne slog igennem," konstaterer Jon Tougaard.

"Vi formåede trods alt at komme gennem året på et rimeligt fornuftigt niveau set i forhold til 2022, men der skal ikke herske tvivl om, at det vores kunder var ude med under møderne omkring årsskiftet, også kan bekræftes af os - tempoet er faldet meget og prispresset er steget betragteligt," fortæller Tougaard.

FAKRO har været tvunget til at følge med markedet prismæssigt, men man forventer et mere stabilt prisniveau i 2024 og i de kommende år. En kraftig konsolidering blandt distributørerne har tilmed kendetegnet de sidste par år i Danmark.

"Jeg tror, at vi har set det værste omkring stigende priser og inflation for denne gang, men det har ramt hårdt og mange projekter er enten skrinlagt eller udskudt for nuværende.  Når vi taler med typehusfirmaerne, har mange ændret retning og bygger i stedet til udlejning nu hvor det er blevet sværere for huskøberne at få et boliglån godkendt, blot for at holde hjulene i gang og det er nyt for mig," siger Jon Tougaard.

FAKRO investerer intenst i disse år i det danske handelsselskab, som er med til at presse bundlinjen. Der er tale om investeringer i nye serviceydelser overfor privatsegmentet.

"Vi ser et stort potentiale i at kunne levere rådgivning, produkter og montage til kunderne og interessen har vist sig at være så stor, at vi vil fortsætte med projektet i de kommende år. Det er nyt og spændende og det mindsker vores afhængighed af udelukkende at sælge produktet og så er det lærerigt at tale med slutkunderne," afslutter Jon Tougaard.

FAKRO Danmark A/S udsender sit årsregnskab for 2023 i løbet af juni måned.

FAKRO Danmark A/S
Bredgade 45
7400 Herning
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35031294
P nummer: 1018224042

Kontaktperson

Jon Tougaard
Adm. direktør
+45 70252531 jon.tougaard@fakro.dk

Send til en kollega

0.063